I år havde vi planlagt at tage sydpå og kun tage Tiffany med, da vi gerne ville have en periode sammen med hende uden resten af flokken.
Vi valgte at rejse i september, da temperaturen der er bedre for både Tiffany og os, og så er det billigere at leje huse udenfor sæsonen.
Alonso blev passet hos Lene , Kim og deres 2 labradorer, mens Maise og Snowy var hos Bodil og Einar samt Snowys datter Nanna på Tåsinge, hvor vi overnattede og næste morgen kørte sydpå med Tiffany.
Efter et par overnatninger i Tyskland kom vi til Popetto , en lille by i bjergene nord for Lucca. Huset var rigtig dejligt, med en fantastisk udsigt og meget velegnet til at have hund med, da der var indhegnet.
Fra Popetto var vi på ture i bjergene, besøgte vingårde og det lokale marked.
Vi var i Carrara og så de enorme marmorbrud, og vi var i den charmerende by Lucca.
En dag kørte vi til Cinque Terre – helt imponerende, men da vi så stien mellem byerne, som vi ville gå på, turde vi ikke med Tiffany, så vi kørte i stedet til Pontevenere, hvor vi nød dagen ved Middelhavet.
Birte og Tiffany på torvet i Lucca, hvor der er indrettet boliger i en oprindelig arena.
Første stop på det italienske side af Alperne.
Vi lejede det skønne hus i baggrunden.
Italiensk charme i huset - og internetadgang!
Der var hegn om huset, så Tiffany kunne gå frit omkring.
Fra terrassen havde vi dette syn - solen er ved at gå ned.
Aftenkig til den lille by Popetto.
Skøn terrasse med formidabel udsigt.
Lufteturene forgik på de små veje - og i snor.
Indgangen til Popetto. Huset ligger til venstre efter muren.
Området var bjergrigt.
Fra et besøg på vingården Lunae.
Aften over dalen. Lysene er fra byen Terrarossa og Aulla.
Området ved Massa-Carrara er berømt for sine marmorbrud.
Marmorklodser.
Turister i marmorbruddet skulle hilse på Tiffany.
Lucca er en skøn by, blot en times kørsel fra Popetto.
Lucca er fyldt med spændende forretninger.
Tiffany var i løbetid, da vi var afsted. Spændende for italienske hunde!
Piazza Anfiteatro i Lucca. Tid til en cafe latte.
Tiffany er blevet god til café-besøg.
Torvet er en stor turistattraktion.
Overalt var der folk, som ville hilse på Tiffany.
Etageejendomme i Lucca.
Lucca er fyldt med små pladser.
Der må snues til italienske dufte!
Fascinerende gule ejendomme.
Lækre grøntsager hos en lille købmand.
Cinque Terre. Øverst til venstre er den sti, som vi sagde nej tak til!
I stedet kørte vi til den skønne havneby Pontevenere.
Først to espresso og en skål vand.
Tiffany får fodbad i Middelhavet.
En af de hyggelige gader i Pontevenere.
Ansjoser og lækker salat på en restaurant i Pontevenere.