For Søs har en hund altid været en OES.

Den første holdt sit indtog i hendes og Pouls hjem for cirka 40 år siden. En lille tævehvalp fra Hanne og Knud Lundbergs kuld. Senere fulgte hvalpe fra Kennel Jolly Bear og så Sørine (Aloha's søster).
I 1997 købte Søs og Poul Smilla fra vores G-kuld,og det blev begyndelsen til et varmt og godt venskab mellem os.

For to år siden blev Søs plejemor for Me-Too, og for Søs blev det en hjertesag, at begge hunde fik så mange gode oplevelser som muligt.
Vi kan se tilbage på seks dejlige år med Søs som en aktiv og vigtig del af vores hundeliv, hvad vores hjemmeside også vidner om.

Søs var altid midtpunkt i hundeflokken, mens hun gavmildt delte godbidder ud. Også vi mennesker blev forkælede, når Søs ved enhver lejlighed bød på hjemmebag.

Pensionisttilværelsen blev alt for kort for Søs. Alligevel nåede hun mere end de fleste. Hun gik på kursus med unge mennesker, for hun ville lære at bruge computeren og dens muligheder. Hun nåede imponerende langt.
Hun istandsatte gamle møbler og spandt og filtede OES-uld.
Hver dag gik hun lange ture med hundene i bl.a. Geels skov, hvor hun knyttede venskab til de øvrige hundeluftere.

Søs åbnede gæstfrit sit hjem for vores hunde, når vi tog på ferie. Her var de bedste og mest trygge omgivelser for hundene, som elskede at være hos hende og Poul.

Søs efterlader os i et stort tomrum.
Vi vil fylde det med minderne om alle de mange dejlige timer, vi har tilbragt sammen.
Vores tanker går til Poul, deres to døtre og de fem børnebørn, som alle var tæt knyttet til deres elskede bedstemor.

Birte besøgte Søs sidste gang i torsdags.
Søs bad hende hilse alle OES-vennerne.