Snowy er kendt – og så alligevel ikke.
Vi var med til hendes fødsel, men hun er ikke vokset op her i huset. Hun har jo levet sine første otte uger i pragtfulde omgivelser hos Lis og Lars Bo som hvalp i P-kuldet.
Selvom hun kender os, og vi kender hende og har fulgt hende tæt siden første dag, har vi ikke præget hende så meget, som de hvalpe, der er opdrættet i vores hus. Så hun er lidt fremmed for os.
Men dejlig er hun. Med et gå-på mod og temperament, der passer smukt ind i vores hunde-hus.
Vi hentede hende lørdag, efter at vi havde afleveret næsten alle hvalpene fra P-kuldet til deres nye familier.
Misty (som er mormor til Snowy), Maise og Alonso hilste på hende. Det virkede, som om de straks havde accepteret hende.
Maise især. Hun fortalte kontakt Alonso, at det var 'hendes' hvalp – den skulle han ikke røre.
Maise og Snowy har lige siden været helt tæt sammen.
De skal dog lige lære hinandens sprog. Maise er vild efter at komme til at lege med Snowy, men Snowy er forsigtig. Det skal man jo være som lille hvalp over for en stor, fremmed hund.
Vi gætter på, at de har fundet melodien, inden ugen er omme.
Herunder er en række billeder fra de første par dage. De fleste af dem viser Snowy sammen med Maise.