15 OESer med familier mødtes lørdag formiddag i Roskilde for at gå PR-turen for vores race "National OES-dag".
Fra vores kuld kom Iris og Fnuggi (I-kuldet) samt hvalpene Conrad, Maise, Keegan og Knight (K-kuldet) og mor til hvalpene, Misty. Conrad har flere gange været på byture, og det kunne man mærke på ham, da turen gik fra stationen gennem gågaden i Roskilde. Han tog det i stiv arm, mens vores tre hvalpe var en anelse noget mere forsigtige. Det var første gang, de var en rigtig by. Men det var god træning, og med støtte fra deres mennesker, gik det forbavsende flot.
Massevis af mennesker skulle hilse på vores OESer og spørge, hvorfor vi dog gik der allesammen. De fik noget at vide om racen og fik en brochure med hjem, der fortalte, at en OES er verdens dejligste hund.
Conrad bor sammenmed Guffi (t.h.) til daglig hos familien Nordby i Roskilde. De to har det rigtig godt sammen, og Conrad skulle lige fortælle Guffi, at han var glade for at have ham med på gåturen.
Starten gik fra stationen i Roskilde og ned gennem gågaden.
Knight (herover) og de andre hvalpe fik sig et tiltrængt hvil under café-stolene, mens vi mennesker drak en kop kaffe på gågaden i Roskilde.
Café-træning er en vigtig øvelse for en OES-hvalp, og de klarede det alle til UG!
Til højre er det Ann, der snakker med hvalpene og med mor Misty. Ann bor til daglig sammen med Fnuggi og familien i Lejre.
Fra venstre er det Maise, Keegan, Knight og Conrad og bagest Misty.
Og mens fire hvalpe fra K-kuldet svedte i Roskildes gader, hyggede Kevin (også fra K-kuldet) sig med en svømmetur i vandet ved Næstved. Hans første vandtur i øvrigt, og han klarede det i fin stil, som det fremgår af billedet.
Jeannie og Tomas har taget dette dejlige foto.