Lige så snart man sætter foden ind i hvalpeværelset, er de opmærksomme. De fornemmer lynhurtigt, at det er os, som er på vej ind. Så kommer de pilende fra alle hjørner af værelset.
Klatrer op af os, mens vi sætter os ned for at nusse dem. De vil op og have kontakt. De ved hvem vi er, og det kunne jo være hyggeligt, hvis vi havde lidt mad med. Men det er også i orden, hvis vi bare skal snakke.
Hvalpene er fire uger gamle og er som med et trylleslag blevet til små, selvstændige individer, som i høj grad prøver sig selv af. De vil have kontakt til hinanden. De bider, rusker, driller, og er kærlige ved hinanden. De kan også finde på at dominere hinanden og knurre lidt. Men det bliver meget værre om kort tid, ved vi af erfaring.
De reagerer, når vi taler til dem. De kigger på os. De snuser til os. Putter sig ind til os. Det er nu, det begynder at blive forbandet svært at være opdrætter. Fra nu af knytter hvalpene sig til os, og vi til dem.
Det bliver tættere de næste uger, og så har vi balladen. For 10 hvalpe kan man jo ikke beholde....
Vi fodrer med opblødt tørkost tre gange om dagen. De er ved at spise kultiveret, og synes om det. Vi kan også se på deres vægt, at de både får mor Maises mælk og vores tørkost. De tager pænt på, fortæller vægten.
Så hvorfor ikke motionere dem lidt mere?
På deres 4-ugers fødselsdag besluttede vi os for at åbne døren til hvalpeværelset og lade dem komme ud.
Klatrer op af os, mens vi sætter os ned for at nusse dem. De vil op og have kontakt. De ved hvem vi er, og det kunne jo være hyggeligt, hvis vi havde lidt mad med. Men det er også i orden, hvis vi bare skal snakke.
Hvalpene er fire uger gamle og er som med et trylleslag blevet til små, selvstændige individer, som i høj grad prøver sig selv af. De vil have kontakt til hinanden. De bider, rusker, driller, og er kærlige ved hinanden. De kan også finde på at dominere hinanden og knurre lidt. Men det bliver meget værre om kort tid, ved vi af erfaring.
De reagerer, når vi taler til dem. De kigger på os. De snuser til os. Putter sig ind til os. Det er nu, det begynder at blive forbandet svært at være opdrætter. Fra nu af knytter hvalpene sig til os, og vi til dem.
Det bliver tættere de næste uger, og så har vi balladen. For 10 hvalpe kan man jo ikke beholde....
Vi fodrer med opblødt tørkost tre gange om dagen. De er ved at spise kultiveret, og synes om det. Vi kan også se på deres vægt, at de både får mor Maises mælk og vores tørkost. De tager pænt på, fortæller vægten.
Så hvorfor ikke motionere dem lidt mere?
På deres 4-ugers fødselsdag besluttede vi os for at åbne døren til hvalpeværelset og lade dem komme ud.
