Søndag morgen fjernede vi brættet, der adskiller hvalpeværelset fra husets køkken. Vi lokkede hvalpene ud. Nogle pilede straks af sted, mens andre var mere forsigtige.
Sådan er det altid. Der er forskelle på individerne i en hvalpeflok.
Nogle lagde sig straks til rette lige uden for hvalpeværelset, mens andre skulle helt ud i køkkenets afkroge og tjekke alting af.
Maise blev lukket ind til dem, og hun gav en mælketår – og tryghed til sine børn.
De sov godt, da vi lagde dem tilbage i hvalpeværelset igen for lukket dør.
Men nu hvor de har prøvet friheden, vil de ud igen. Heldigvis. De er nysgerrige og har stor mod på livet.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
N-kuldets hjemmeside