Solen skinner naturligvis, når Misty har fødselsdag.
I 11 år har Misty hver dag bragt sol i vores liv. Fra hun var en lille hvalp, som Birte hentede hjem fra Sue og Roger i England, til i dag hvor hun er mor til mange skønne, voksne hvalpe og mormor til endnu flere.
Misty har altid været den stille og fornuftige hund. Man behøvede aldrig have hende i snor, for hun har altid fulgt med os i sit eget, adstadige tempo.
Hun har altid været sød og kærlig. En pragtfuld mor, som elsker sine voksne hvalpe. Men også en bestemt bedstemor, som nok skal opdrage de af hendes børnebørn, som hun ikke synes er lydige nok.
Misty har klaret årene forbavsende godt. På det seneste måtte hun gennem en operaton, fordi hun havde en knude på forbenet. Derfor er hendes kræfter i forbenene ikke så gode, som de har været før, men hun klarer sig flot.
Og hun er stadig med på alle vores ture. De daglige som på ferierne.
Mistys fødselsdag er blevet fejret med en ekstra lækker gåtur ved Roskilde Fjord i solskin og lækre hundeguffer sammen med hendes to børn Maise og Alonso. Og så ellers en time på øjet. Man er jo pensionist!


Billeder fra Mistys 10 års fødselsdag
Tilbage
Nyheder
Kennel Blue Berry forsiden