Det er mandag den 2. maj, hvalpene er otte uger, og det er rejsedag for de første! Den sidste uge har været præget af travlhed og influenza hos os to-benede. Onsdag blev hvalpene mentaltestet og sundhedsundersøgt. Dyrlæge og adfærdskonsulent Bente Iversen testede omhyggeligt hver enkelt og gav gode råd til de kommende ejere. Hvalpene var, som Bente Iversen sagde, "generelt skruet rigtig godt sammen mentalt", og at deres sundhed var OK. Vi har en videofilm fra testen, som vi gerne låner ud til interesserede. |
|||||||||||||||||||
Før og efter testen måles hundens puls. | |||||||||||||||||||
Fredag morgen gik turen til Karlslunde Dyreklinik, hvor dyrlæge Mogens Aalund, som er specialist i hundeøjne, skulle øjenteste. Ni hvalpe ud og ind af bilen var noget af en opgave. Hvalpene klarede det flot, og alle havde fine øjne. |
|||||||||||||||||||
Lørdag fik vi besøg fra Ærø. Familien Falch havde deres Victor (fra I-kuldet) og Lunte (fra J-kuldet). Vi havde ikke set dem siden juleudstillingen, hvor Lunte var babyhvalp. Så det var især spændende at se, hvordan han havde udviklet sig. Hvor Victor ligner sin mor Monnie, var Lunte en rigtig sød blanding af sin mor Misty og sin far Magnus. Det blev en rigtig hyggelig dag. Vi gik tur med de voksne og legede med de små. Victor og Lunte gik fint sammen med de ni hvalpe - og det er jo godt for hvalpene at have kontakt med andre hunde end vores egen flok. Vi prøvede at tage "billedet" af K-kuldet. De skulle alle sidde i den store hundekurv, men trods mange hjælpere - Gizmos kommende ejer var kommet på besøg - lykkedes det ikke! Lige nu ligger hvalpene og sover, uvidende om de nye udfordringer de fem af dem skal i gang med i denne uge. Maise bliver hos os og har fortsat selskab af Keegan, Kevin og Knight, indtil vi finder de rigtige familier til dem. |
|||||||||||||||||||
Victor og Lunte i baggrunden ude på vores markvej. | |||||||||||||||||||
Øverst t.v. er det Victor, som får besøg af Maise, og ved siden af er det Lunte. De tog det rigtig pænt! Til højre giver Birte en omgang pelspleje-træning, mens vi nedenunder forsøgte at samle de ni hvalpe til et foto - uden held! | |||||||||||||||||||
Til sidst et par fotos af Lunte, en af de to hvalpe fra vores J-kuld (Anton har vi ikke hørt fra længe. Han er flyttet med familien til München, og vi venter stadig spændt på at de sender os billeder af ham). | |||||||||||||||||||
Tilbage K-kuldets hovedside Nyhedssiden Kennel BlueBerry forsiden |
|||||||||||||||||||