Det første døgn er forløbet fint. Misty har haft en smule efterveer og været lidt urolig, fordi dyrlægen gav hende en indsprøjtning, som skulle fjerne moderkager, som ikke var kommet med ud under fødslen. Dagen i hvalpekassen er forløbet lige så behageligt, som man kan drømme om. Vi har nydt at følge med i alle ni hvalpes ihærdige arbejde med at tage føde i sig og komme af med det igen. Ingen dårlige maver. Fine maver. Vi krydser fingre! Selvom ni hvalpe er mange, har Misty formået at styre dem allesammen på sin sædvanlige kærlige og kloge måde. Ingen panik eller uro. Hun nyder dem i fulde drag og er stolt, når vi mennesker sidder ved kassens kant og beundrer hendes afkom. Telefonerne har kimet, og emails er væltet ind fra ind- og udland. Det har rørt os meget, så mange af vores gode venner, som har fulgt med i fødslen af K-kuldet og givet udtryk for deres glæde over kuldet. Tusind tak, alle sammen! |
|||||
Der blev også lige taget et par fotos af hvalpene. Tilfældigt, efter hvordan de lå. De kommer her. Flere følger i løbet af ugen. | |||||
Tilbage Nyhedssiden Kennel BlueBerry forsiden |
|||||