Stort tillykke til I-kuldet, der fylder 10 år mandag den 27. februar.
Mor til kuldet var Moonie (Blue Berry's Glance of Moonbeam) og far, Nimbus (Vigilat's Yo Soy Nimbus).
Kuldet var på syv hvalpe. Fire tæver og tre hanner.
Desværre er to af dem ikke blandt os mere.
Samson (Blue Berry's Impressed By The Moon) fik levershunt, og familien Gøtsche kæmpede i et år for hans liv med specielle diæter. Men de måtte til sidst få Samson aflivet. I dag har de Bowie fra Holland.
Tumle (Blue Berry's I'm Tumbling Around) var Beates store kærlighed, men hun måtte tage afsked med Tumle, da hun i en alder af syv år fik cancer i tarmene.
Beate har i dag Panda fra vores N-kuld.
De resterende fem bor stadig hos de familier, der i sin tid hentede dem hjem:
Iris: Blue Berry's I'am Backseat Born
Molly: Blue Berry's Irresistable Molly
Nanna: Blue Berry's Imagine Nanna
Fnuggi: Blue Berry's Indeed I'm Fnuggi
Victor: Blue Berry's Introducing Sir Victor
De trives fint. Dog har de fleste af dem lidt problemer med gigten.
Fire fra kuldet deltog i klubbens Nyborg weekend 2003, ligesom kuldet var aktive deltagere ved klubbens og vore egne arrangementer.
Det var da også I-kuldet, der satte skub i den såkaldte Blue Berry weekend, som startede i Karrebæksminde 2004.
På vores hjemmeside har vi utallige beretninger, hvor en eller flere fra kuldet deltager.
Tak til alle jer aktive og positive ejere, der har givet – og stadig giver – jeres hunde et dejligt liv. Og tak til jer alle for de gode oplevelser og varige venskaber, I-kuldet også har ført med sig.
Moonie med hvalpene, få dage gamle.
I-kuld-hvalpene få dage før de fyldte otte uger og skulle skifte hjem.
Se billederne herunder, hvordan de skønne vovser ser ud idag.
Iris.
Fnuggi sammen med Toddi (t.v.) og hendes hvalp Nuller.
Molly.
Nanna ved Vesterhavet sammen med Kasper.
Victor.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden