Stedet var valgt som centralt i Danmark, så alle havde mulighed for at deltage. Desuden bor instruktøren Collin i nærheden og har her adgang til en flok får.
Otte OESer deltog – syv fra Sjælland og en fra Tåsinge. Men ingen fra Jylland!!
Dagen begyndte værst muligt.
Vi skulle rigtig tidligt op. Regnen stod ned hele vejen over Sjælland og det meste af Fyn. Vi vidste ikke rigtigt, hvor vi skulle mødes, og da vi mødte de andre og ved fælles hjælp fandt P-pladsen, manglede Collin. Han troede, arrangementet var om søndagen!
Men heldigvis var han hjemme og kom.
Næste hurtle: Vi skulle efterlade bilerne på P-pladsen og med kraftig opbakning (morgenmad, frokost og grej til hundene + tøj til os selv), iført tætsuret regntøj, da det stadig regnede og blæste kraftigt og med hundene i snor vandre de godt 2 km ud til gården, der lå længst væk på Turø.
Da vi ankom fik vi at vide, at hundene ikke måtte komme med ind. Så de skulle tøjres uden for, mens menneskene gik ind og spiste morgenmad og hørte Collin fortælle om hyrdning.
Humøret var lavt efter den start.
Men da vi kort tid efter skulle ud til fårene, begyndte solen at skinne, og resten af dagen blev en meget positiv oplevelse for både hunde og mennesker.
Hyrdeinstinkt-testen var meget som vi oplevede sidste lørdag hos Anne i Jægerspris. Hundene blev en efter en præsenteret for fårene i og omkring fangefolden.
Igen oplevede vi, at Maise ikke rigtigt tændte på fårene, mens hendes bror Terkel og halvbror Baloo straks løb rundt og viste stor interesse.
Også hos de to kuldsøskende Iris og Victor (fra vores I-kuld) var der stor forskel.
Iris gik ivrigt efter fårene, mens Victor ikke viste dem nogen stor interesse.
Buller tændte hurtigt, så Ole havde svært ved at holde ham, mens Funny var mere forsigtig. Chelsea, som endnu ikke er fyldt 1 år, var også lidt forsigtig. Desværre fik hun senere kontakt til det elektriske hegn, og den grimme oplevelse forbandt hun med fårene – så hun havde meget lidt lyst til at hyrde dem.
Efter frokosten blev hundene enkeltvis sluppet fri med fåreflokken, og Collin kom på en hård prøve, fordi han skulle stoppe de ivrige hunde, hvis deres hyrdeinstinkt blev afløst af jagtinstinktet. Stakkels får!
Maise, som ikke havde været særlig tændt på fårene, mens de gik i fangefolden, viste nu pludselig gode evner for hyrdning, og hun lod sig villigt instruere af Collin. Det var en fantastisk oplevelse for os, og den opvejede klart dagens kedelige start!
Det var en meget træt Maise, vi kørte hjem med, og vi var også præget af motionen, den friske luft og de mange indtryk.
Tak til alle der mødte op. Som opdrætter er det rigtig dejligt at gense ”vores hvalpe” og se hvor godt de trives.
Her på siden kan du se et foto af hver af de hunde, der var med til hyrdeinstinkt-dagen.
