Der var dømt mudder og høj haleføring, da fem hvalpe fra I-kuldet i lørdags mødtes med deres far Nimbus, mor Moonie og bedstemor Meggie - samt fire andre OESer. Vi havde budt I-kuldet på en "Mød-jeres-far-tur" i Præstevangen ved Hillerød. Samson, Fnuggi, Iris, Molly og Tumle mødte op rene og nybørstede sammen med deres familier. Hvalpene var glade for at se hinanden igen. De har rent faktisk set en del til hinanden igennem deres 11 måneders hvalpeliv, så det tog ikke lang tid for dem at genfinde pladserne fra flokken. Dog mente mor Moonie, at hun måtte gå "patrulje" ind i mellem for at sige et par alvorsord til et par af tæverne, der var blevet vel frække - ifølge hendes terminologi. Nimbus måtte opdrage lidt på sin søn Fnuggi, så den store flok kunne fungere. Hvalpene hyggede sig i skoven, og flere af dem forlystede sig med at tage bad i mudrede skovsøer og åer. Derefter var de knapt så hvide og velbørstede at se på! Efter en god tur i skoven tog vi hjem til Winnie, som havde lånt naboens ridehus. Her kunne vi alle være indendøre og få en kop kaffe og kage, mens hundene legede i sand og savsmuld. Vi sluttede med lidt pelspleje - så godt som det nu kunne lade sig gøre i de meget snavsede pelse. |
||||||
Efter skotur og hygge i ridehuset var der pelspleje - men det var begrænset hvor meget. Se Tumle herunder og forstå! | ||||||
|
||||||
Tilbage Nyhedssiden Kennel BlueBerry forsiden |
||||||