Her er (næsten) hele holdet samlet. Lone og Poul-Erik Dyrvig måtte desværre tage en tidlig færge hjem lørdag, så de kom ikke med på dette foto. Der mangler også Michael og Jørgen, som fotograferer!
Fredag begyndte med, at vi alle ankom til lejren, fandt vores værelser og så ellers lukkede hunden ud på den store græsplæne. Der var en del hanner med, som lige skulle finde fælles fodtrit, men det gik faktisk forbavsende godt. Herefter gik køkkenholdet igang med at lave pizza. Selvom den kæmpe ovn drillede, blev resultatet rigtig godt.
Dagen efter hyggede hvalpene, inden skattejagten gik ind.
Birte havde planlagt skattejagt i området. Vi blev delt ind i hold og skulle finde poster med spørgsmål, som handlede om OES-er, Kennel Blueberry og om Ærø. På billedet herover er Christina ved at finde frem til en af posterne.
Til højre er Maise (forrest) på vej mod det andet hold, der kommer tilbage fra stranden ved Olde Mark.
Bodil og Einar Falch havde ordnet det, så en af deres bekendte kom og sørgede for aftensmaden lørdag: Helstegt pattegris. Det vil sige, grisen var nu noget større, end de havde regnet med. Så der var masser af lækkert grisekød til alle. Vovserne fik også lidt..!
Conrad hygger med Marina.
Einar med Lunte og Victor.
Me-Too kom med Dyrvig. Hun så godt ud.
René med Conrad, mens Tumle kigger.
Vinderholdet fra skattejagten: Lis, Beate, Ann, Christina og Martin.
Efter formiddagens skattejagt fik vi lige en kop kaffe, og hundene legede, inden vi gik i gang med at forberede frokosten.
Der var fire hvalpe fra vores seneste kuld (K-kuldet), og Maise, Conrad, Lucas og Gizmo havde det dejligt sammen.
Der var også voksne hvalpe fra fire andre af vores kuld. Så for os var det en stor oplevelse at kunne mødes med alle hundene og deres dejlige familier på en gang.
Om eftermiddagen skulle vi på tur til Ærø.