Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
Der var arrangeret en byvandring i Ærøskøbing om eftermiddagen. Den lokale historiker og naturvejleder, Dion, viste os rundt i byen og fortalte en masse historier.
Vi så Ærøs mindste hus, flaskeskibsmuseet, var i kirke med hundene og blev også fotograferet til Fyns Amts Avis. Læs artiklen her.
Efter byturen var der pause med vand til hundene og øl til os andre, inden vi lige nåede en tur til vandet. Vi skulle jo hjem, for pattegrisen ventede over bålet!
Der er hyggeligt i Ærøskøbings små gader med gamle huse.
Aftenen faldt på, og mens Ann og Mie lavede kunstner på plænen, legede hvalpene igen, igen! Martin og Michael sørgede for at hive Dannebrog ned. Så var der orden på tingene!
Søndag var det tid til ringtræning, børstning og ikke mindst den traditionsrige konkurrence: Hvem kan lave de flotteste og sjoveste tricks med deres hunde. Sidste år fik Ann den eftertragtede pokal. Der var spænding: Skulle hun vinde den endnu en gang? Hun var jo dygtig til at lave alt muligt med Fnuggi. Men der var mange konkurrenter!
Christina med Lunte gennem ringen.
Ann med Fnuggi i flot lineføring.
Cilla med Conrad - René hjælper lidt.
Det blev Camilla med Conrad, der fik den flotte pokal med sig hjem. Der skal dystes om den igen til næste år!
Rasmus får Lunte til at finde den skjulte godbid.
Christina med Guffi, der dækker.
Martin træner ringtræning, mens Birte instruerer.
Weekenden på Ærø gik hurtigt. Vi havde det utrolig dejligt, og frem for alt: Hundene nød det i fulde drag.
På vej hjem fra Ærø talte vi på færgen om den dejlige tur. Der var stemning for at lave et nyt arrangement næste år - måske et andet sted. Det bliver spændende at se, om vi kan samle lige så mange af 'vores' hvalpe igen.

Ærø er noget særligt, og familien Falch havde gjort utrolig meget for at gøre det hele til den allerbedste oplevelse for os alle. Det fik vi, og det skal de have tak for!