Meddelelsen om Winnies alt for tidlige død den 22. september kom som et chok.
Nok havde Winnie været ude for et alvorligt styrt med sin hest cirka halvanden måned før, hvor hun pådrog sig en meget kraftig hjernerystelse og kompliceret brud på anklen. Men efter en måned på hospitalet var hun kommet hjem, og da jeg besøgte hende den 14. september, lige inden min tur til USA, var hun glad og så optimistisk på fremtiden.
Vi snakkede fælles hvalpedag, kommende udstillinger, hyrdning og nmeget mere. Og så - bare slut.
Første gang jeg mødte Winnie var helt tilbage i 1977, hvor vi begge gik til lydighed hos Jette Bagger i OES-klubben. Da vi begge havde bestilt hvalp fra samme kuld, var der straks fælles interesse. En interesse vi har delt gennem alle årene.
Vi har rejst sammen til Crufts i London og til hundeudstilling i Oslo. Vi har importeret hvalpe fra samme kenneler. Opdræt har været den store, fælles interesse. Men også arbejdet med hundene var fælles; lydighed, mentaltest, hyrdning eller bare en tur i skoven.
Vi har fulgt hinandens kuld, brugt hinandens hanhunde, deltaget i utallige hundearrangementer og delt sorger og glæder i vores familier.
Og så - bare slut.
Winnie vil efterlade et stort tomrum i vores liv.
Vores tanker går til hendes familie, som betød meget for hende.
Mens Winnie var syg, lovede vi at tage os af kontakt og hjælp til "hendes hvalpe". Det gør vi selvfølgelig også i tiden fremover.
Nok havde Winnie været ude for et alvorligt styrt med sin hest cirka halvanden måned før, hvor hun pådrog sig en meget kraftig hjernerystelse og kompliceret brud på anklen. Men efter en måned på hospitalet var hun kommet hjem, og da jeg besøgte hende den 14. september, lige inden min tur til USA, var hun glad og så optimistisk på fremtiden.
Vi snakkede fælles hvalpedag, kommende udstillinger, hyrdning og nmeget mere. Og så - bare slut.
Første gang jeg mødte Winnie var helt tilbage i 1977, hvor vi begge gik til lydighed hos Jette Bagger i OES-klubben. Da vi begge havde bestilt hvalp fra samme kuld, var der straks fælles interesse. En interesse vi har delt gennem alle årene.
Vi har rejst sammen til Crufts i London og til hundeudstilling i Oslo. Vi har importeret hvalpe fra samme kenneler. Opdræt har været den store, fælles interesse. Men også arbejdet med hundene var fælles; lydighed, mentaltest, hyrdning eller bare en tur i skoven.
Vi har fulgt hinandens kuld, brugt hinandens hanhunde, deltaget i utallige hundearrangementer og delt sorger og glæder i vores familier.
Og så - bare slut.
Winnie vil efterlade et stort tomrum i vores liv.
Vores tanker går til hendes familie, som betød meget for hende.
Mens Winnie var syg, lovede vi at tage os af kontakt og hjælp til "hendes hvalpe". Det gør vi selvfølgelig også i tiden fremover.
Birte Fromberg