Selvom turen til Skåne i Sverige er ganske kort, har vi aldrig gjort turen.
Det besluttede vi os til 5. juni.
Vi tog kun Snowy med, da det meste af turen foregik i byer. Maise og Alonso var hos Lene og Kim, mens Tiffany var hos Herdis.
Vi indlogerede os to nætter på hotel Sekelgården i Ystads midte. Lidt pussigt viste det sig, at det faktisk er Hannas forældre, som ejer hotellet. Hanna og Christian bor i Danmark og har Murphy fra vores N-kuld. Vi skulle have passet Murphy, fordi Hanna og Christian skulle på ferie. Men vi kunne ikke, fordi vi skulle til Ystad!
Til gengæld mødte vi så Murphy, som var i feriepleje hos Hannas forældre!
Snowy var nem at have med. Hun luntede stille efter os og var sød og fornuftig.
Vi kørte først til Skanør og derefter til Sveriges sydligste punkt, Smygehavn. Herfra til Ystad, hvor vi indlogerede os i det dejlige hotel, hvor vi havde egen udgang til gårdhaven. Her kunne vi nyde solen og læse en Wallander-krimi, mens Snowy slappede af i skyggen.
Anden dag kørte vi langs kystvejen til Kivik i det østlige skåne. Undervejs besøgte vi mange skønne, små byer. Imponerende var turen op til Ales Stenar lige øst for Ystad.
Den sidste dag mødtes vi med Cecilia og Erik, der har Neo fra vores O-kuld. Vi kørte til en nærliggende strand, hvor Neo og Snowy kunne få lov at løbe.
Cecilia og Erik bød på kaffe hjemme i deres have i Ystad efter turen, og så gik det ellers hjemad mod Herringløse igen.
Skøn tur.
Første stop på turen var i Skanør, der har en hyggelig lille havn og et dejligt røgeri. Desværre kunne vi ikke have fisk med os hjem. Men en tur på molen blev det til.
Vi havde værelse med udgang til gårdhaven.
Luftetur ved stranden nær Ystad Marina.
Ales Stenar er en skibssætning af sten og ret imponerende.
Knäbäckshusen - en lille by nord for Simrishamn. Den består af meget gamle skånske huse, der primært fungerer som ferieboliger.
Syd for Kivik besøgte vi Kiviks mosteri og en nærliggende kaffestue.
Kivik havn har et skønt røgeri, hvor vi spiste frokost.
På feriens sidste dag mødtes vi med Cecilia og Erik, der har Neo fra vores O-kuld. De bor i Ystad. Først gik vi tur på stranden, og siden gav de kaffe hjemme hos dem.
Birte og Snowy på Ales Stenar.