I år gik turen igen til det amerikanske special-show, som fandt sted i Rochester i dagene fra 20. til 24. september.
Vi (Herdis og Birte) fløj til New York, hvor vi havde to dage til at gense byen. Her oplevede vi en Gospel gudstjeneste i Harlem, gik gennem New Yorks åndehul Central Park og besøgte det fantastiske Moma kunstmuseum - Museum Of Modern Art.
Vi tog en bustur op til Niagara Falls, og derefter tog vi toget de godt 100 km til Rochester.
New York er kontrasternes by fra de livlige højhusgader til stilheden i Central Park
Niagara Fall var ubeskrivelig – det skal opleves.
Atriumgården i Museum Of Modern Art.
Da udstillingsområdet lå et stykke vej fra hotellet, var vi rigtig glade for at Johnny, Bente og Dortemarie havde lejet en bil og tilbød at tage os med frem og tilbage.
De kørte os også til et Premium Outlet Center, så vi kunne få power-shoppet til meget fordelagtige priser.
Udstillingsarrangementet løber over seks dage med lydighed, agility, hyrdning, div. seminarer, juniorhandling, rescue parade, middag samt forskellige udstillinger.
For os startede udstillingen med Top Twenty . De 20 mest vindende OESer bliver inviteret til at deltage og de dømmes af tre specielt indbudte dommere, som hver giver hundene points. Vinderen offentliggøres ved den afsluttende middag.
I år deltog 11 OESer og dommer var Diana Caswell fra USA, Barbara Müller fra Schweitz og Birgitte Schjøth fra Danmark.
Udstillingen foregik om aftenen, hvor alt var festligt pyntet og folk klædt på til fest.
Under bedømmelsen blev der budt på vin, pindemadder og snacks.
Hundene var gjort i stand og handlet til det perfekte – virkelig en festaften.
Vinder blev Ch. Bugaboo´s Big Shot.
De følgende to dage blev udstillingen afviklet med Christina Baily som dommer.
Der var tilmeldt omkring 250 OESer, hvoraf nogle deltog i flere klasser. Vinderne fra de forskellige klasser deltog til sidst i kampen om bedste han og bedste tæve.
Sidste klasse var Best of Breed. Her kom ikke mindre end 47 flotte Champions hanner som tæver ind i ringen – et imponerende syn.
Som udstillingens bedste OES valgte Christina den imponerende hanhund Ch. Barkshire´s Jim Dandy.
Bedste veterantæve blev den næsten 12 år gamle Tumbleweeds Scandalous Affair – Monika- som charmerede sig rundt i ringen og betog både dommer og publikum.
På udstillingen var et Mindehjørne, hvor man kunne skrive navne og tænde lys for sine afdøde OESer.
Diane havde foruden sine egne hunde også skrevet Paddy – tak Diane.
Best i racen.
Vinder af Best of Breed Ch. Barkshire´s Jim Dandy. Foto: Johnny
Vinder af veterantæver charmerende Monika. Foto: Johnny
Børstebordene stod samlet i den ene ende af hallen.
En rigtig dejlig typet OES tæve.
Den amerikanske standard siger intet om spot, så det er ikke ualmindeligt at se en hund som denne i øvrigt rigtig pæne OES.
På udstillingen var der masser af boder, hvor der blev solgt nye som gamle OES ting.
Rescue som formidler nye hjem til OESer, hvor ejeren ikke mere kan have den, er desværre en nødvendighed i USA. Under udstillingen blev der afholdt en parade, hvor folk viste deres elskede OESer, som de havde fået gennem Rescue frem.
De to rescue-afdelinger havde stande på udstillingen, og ved den ene hang dette smukke tæppe lavet af folk, der har eller har haft en rescue-OES.
På udstillingen mødte vi Eliza og Falco. De er 1½ år gamle og efter Ch. Likeabear Attention Please, ligesom vores gamle Paddy var.
Kuldet er opdrættet af Cathy Schellenberg kennel Tumbleweed, og Cathy har beholdt Falco, mens Pat Keller er ejer af Eliza.
Kuldet var blevet til ved insimination med frossen sæd – lidt herlig nostalgi!