Da OES specialshow i USA i år skulle dømmes af Diane Andersson nær Minneapolis , og Pam længe havde opfordret til at besøge hende i Vermont, så var det bare at bestille flybilletter, der indebar i alt 6 flyvninger i løbet af de 14 dage turen varede.
Søndag den 14. september fløj jeg sammen med Herdis og Torben til Chicago, hvor Torben mødtes med Dortemarie for sammen at køre til Minneapolis, mens Herdis og jeg fløj dertil og i lufthavnen blev hentet af nogle af arrangørerne af udstillingen og kørt til vores hotel i Stillwater lidt udenfor Minneapolis.
Specialshowet strækker sig over 5 dage (mandag til fredag) med hyrde-, agility og lydighedskonkurrencer, dommerseminar, årsmøde, sundhedsseminar, forskellige udstillinger, speciel velkomst af udlændinge, barbeque og afslutningsmiddag.
Da vores hotel ikke accepterede hunde, var det hovedsaglig dommere og udenlandske gæster, der boede her og Dianes værelse blev hurtigt det sociale tilholdssted. Det blev et dejligt gensyn med gamle venner og nye kom til.
Mellem de forskellige udstillinger fik vi tid til en sightseeingtur i den dejlige lille by Stillwater, som er smukt beliggende ved floden St.Croix.
Torben og Dortemarie, som havde lejet bil, tog Herdis og mig med til et outlets center i Albertville, og jeg skal love for at vores shopping- gen blev vækket ! Den ene lækre tøjbutik efter den anden blev besøgt – og jeg har nu fuld forståelse for de mange ekstra kufferter folk tager med til USA.
Sammen med Norman Harrison og hans rejseledsager Esther besøgte vi også Mall of America – USA´s største indkøbscenter med et stort indendørs tivoli i midten, men jeg tror nu, vi alle foretrak outlets forretningerne, hvor vi fandt lækkert tøj til små priser.
Tilbage til udstillingerne som jo var det primære mål for turen til Minneapolis.
Selve udstillingsområdet bestod af to haller, som var både kolde og mørke og ikke særlig spændende.

Efter de indledende udstillinger blev der pyntet op og sat varme på om aftenen til "Top Twenty". Her inviteres de 20 mest vindende OESér i USA. De bliver bedømt af tre dommere ,som giver points, og resultatet offentliggøres ved afslutningsmiddagen. Både dommere, handlere og gæster er festlig klædt og der serveres pindemadder. Årets vinder blev: Am Ch Lambluv Gambolon Sultry Wind

Torsdag dømte Diane hanner i forskellige klasser. I åben klasse vandt Ch. Aryakas Cosmo Junior ( bedstefar til vores L-kuld) som var kommet hele den lange vej fra Østrig, men i bedste han konkurrencen blev han slået af den kun 10 mdr. gamle Velubal Tumbleweed Expresion.
Fredagen startede med tæveklasserne og i åben klasse blev svenske Ch Villa´s Cruella at Dizzny bedst med græske Ch Rollingwiew Aryakas Electra på andenpladsen. Som bedste tæve valgte Diane Cruella med Barckshire´s Victoria´s Secret som reserve.

Så var det tid for Best of Breed. 35 flotte champions samt bedste han og tæve kom i ringen- et rigtig flot syn.
Som BIR valgte Diane igen svenskejede Ch Villa´s Cruella at Dizzny og som BIM Ch Ken-Bear´s N´Wigglebottoms Pippin.

Et stort tillykke til de tre europæiske OESer, der alle klarede sig flot.
Fredagen sluttede med middag på en lokal restaurant, dejlig mad og masser af taler – og så hygge på Dianes værelse.
Lørdag var tid til afsked. Torben og Dortemarie skulle blive til mandag. Herdis kørte med Diane, Barb Hamilton-Wagner og Joanne Sewell mod Dianes hjem i Ohio og jeg blev kørt til lufthavnen i Minneapolis for at flyve til Pam i Vermont.
En stor tak til Torben og Dortemarie, som kørte os rundt og indviede os i shopping kunsten, og til jer og Herdis for hyggeligt rejseselskab.
Så gik turen til Pam i Vermont
Birte og Herdis på café i Stillwater.
Tæveklassen.
Hanklassen.
Ingela med Ch Villa's Cruella at Dizzny.
Ch. Aryakas Cosmo Junior (bedstefar til vores L-kuld)
Silent auktion.
Rescue standen.
Dianes chokoladeslikpinde til udlændingene.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden