Her i landet har vi heldigvis ikke de store problemer med omplaceringshunde som findes i bl.andet USA.For at samle penge ind til arbejdet med omplaceringshundene var der blandt andet en stand på udstillingsområdet hvor der blev solgt ting med OES motiver, som private, kenneler og kunstnere havde givet.
Barbara Hamilton-Wagner windchyme2@aol.com havde gjort et stort arbejde med at indsamle effekter , og arbejdede hver dag utrættelig i standen med god hjælp af Pat og hendes datter.
Barbara Hamilton-Wagner windchyme2@aol.com havde gjort et stort arbejde med at indsamle effekter , og arbejdede hver dag utrættelig i standen med god hjælp af Pat og hendes datter.
Andre – og jeg håber de fleste – lever ligesom vores i familien og bliver taget med på udstilling en gang i mellem. Sådan en hund er Misty, der lever sammen med Pat på en gård i Ohio. Misty er 7 år og går til lydighed. Hun stillede i veteran klassen 2 dage og blev begge dage en flot nr.2.Billedet over og t.v. er Misty.
Dagen inden vi kom havde der været konkurrencer i hyrdning, agility og lydighed.
Før og efter udstillingsaktiviteterne var der seminar om forskellige emner, morgenmads–foredrag, fælles Armish-buffet og udstillingen sluttede med en stor festmiddag.
Der var besøgende fra 37 nationer, heriblandt var vi fem fra Danmark. Foruden Herdis og jeg havde Dortemarie, Bendte og Johnny (t.h.) taget turen over for at være med til at fejre den 100-årige klub.
Før og efter udstillingsaktiviteterne var der seminar om forskellige emner, morgenmads–foredrag, fælles Armish-buffet og udstillingen sluttede med en stor festmiddag.
Der var besøgende fra 37 nationer, heriblandt var vi fem fra Danmark. Foruden Herdis og jeg havde Dortemarie, Bendte og Johnny (t.h.) taget turen over for at være med til at fejre den 100-årige klub.
Udstillingsarealet, smukt udsmykket. Der var mange stande med rigtig mange flotte og mindre flotte ting med OES motiv. Resque-standen (billedet i midten) solgte rigtig meget. T.h. beundrer Herdis og Joane Seawell en stand med OES malerier.
En fantastisk rejse gennem tid og sted, eneste minus på turen var sms´en hjemmefra med beskeden om Winnies død.
Katalog med resultater kan ses på: www.oldenglishsheepdogclubofamerica.org
Flere billeder kan ses på: www.rotmaintal.de
Den amerikanske OES klub fejrede deres 100 års jubilæum, og Herdis og jeg, der begge fylder rundt i 2005, havde gavmildt givet hinanden en tur ”over there”.
Vi startede med 3 dage i New York. En imponerende oplevelse, alt var stort og kørte stærkt, der var rent og pænt og alle vi mødte var venlige.
Vi startede med 3 dage i New York. En imponerende oplevelse, alt var stort og kørte stærkt, der var rent og pænt og alle vi mødte var venlige.
Efter de tre hektiske dage tog vi toget i ca. 3 timer til Lancaster i Pennsylvania.
Da vi stod ud på perronen, var det som at komme 100 år tilbage i tiden, men hotellet, som lå lidt udenfor byen og hvor det hele foregik, var helt up to date. Der var udstilling over 5 dage med godt 200 udstillingshunde
Da vi stod ud på perronen, var det som at komme 100 år tilbage i tiden, men hotellet, som lå lidt udenfor byen og hvor det hele foregik, var helt up to date. Der var udstilling over 5 dage med godt 200 udstillingshunde
I Central Park's sydvestlige hjørne mødte vi Chelsea en OES tæve på 10 år med de dejligste mørke øjne. Chelsea bor sammen med sin familie i nærheden, og mindst to gange daglig kommer hun over i parken, hvor hun kan gå løs og hilse på sine venner, der i blandt en to år gammel OES han. Da Chelsie havde fået to nye hofter kom hun til svømning og fik massage flere gange om ugen. Chelsies ”mor” havde nogle år tidligere mødt en anden OES i parkens sydøstlige hjørne, men ellers havde hun ikke mødt nogen OESer i N.Y.
De fleste af hundene havde enorme pelse med masser af underuld de rigtige steder og virkede nærmest formskåret efter en skabelon – og de bevægede sig fantastisk, de fleste af dem. Nogle af hundene lever som ”udstillingshunde”. De bor hos professionelle handlere og bliver kørt fra udstilling til udstilling i kæmpemæssige mobil-homes, der var på størrelse med villaer.
Den sidste dag var der arrangeret Rescue parade.
Det var meget stolte ejere, der viste deres charmerende hunde frem, hvoraf nogle var klædt ud (ikke rigtig min smag) og blandt publikum blev der klappet og en tåre fik frit løb. De blev præmieret efter hvor langt de havde kørt for at komme og vise deres hunde frem, og vi talte med Cramer´s ejer,der fortalte at de havde kørt i 28 timer, og de fik ikke engang førstepræmie!
Det var meget stolte ejere, der viste deres charmerende hunde frem, hvoraf nogle var klædt ud (ikke rigtig min smag) og blandt publikum blev der klappet og en tåre fik frit løb. De blev præmieret efter hvor langt de havde kørt for at komme og vise deres hunde frem, og vi talte med Cramer´s ejer,der fortalte at de havde kørt i 28 timer, og de fik ikke engang førstepræmie!
T.h. er Cramer i ringen.
Lene og Hasse fra Norge havde lejet bil og inviterede os på en lille tur i området, hvor vi så mange hestevogne, pløjning med 5 heste foran ploven og folk i meget specielt tøj.
Turen sluttede ved en typisk amerikansk morgenmadsrestaurant hvor vi fik røræg, smørstegt toast, tykke pannekager med en halv pakke smør, brasede kartofler og spandevis af kaffe! Velbekomme!
Turen sluttede ved en typisk amerikansk morgenmadsrestaurant hvor vi fik røræg, smørstegt toast, tykke pannekager med en halv pakke smør, brasede kartofler og spandevis af kaffe! Velbekomme!
Det var et imponerende syn bl. a. at se over 60 flot istandgjorte OES Champions gå i ringen samtidig.
Området Lancaster er kendt for dets mange beboere, der lever på Armish - det vil sige uden strøm og andre moderne bekvemmeligheder.