OES-bussen tog kurs mod Kulmbach i Tyskland den 26. april klokken 7 om morgenen. 13 OESer fra 6 måneder til 11 år samt 23 mennesker tog på Euro-OES-show weekend, der bød på byture, opdrætterseminar, rockmusik, festmiddag med 'Bussens cabaret' og så selvfølgelig den store udstilling med 140 tilmeldte OESer. Birte og hendes datter Lene havde Misty og Me-Too med på turen. I bussen var hvert andet sæde taget ud, så der var god plads til, at hundene kunne ligge og sove. På færgen var alle hundene med i cafeteriet, hvor de blev beundret af de øvrige passagerer. |
|||||||||||||
Alle OESerne blev beundret på færgen til Tyskland. | |||||||||||||
Misty og Me-Too sov fint sammen i bussen. | |||||||||||||
Vel fremme på hotellet skulle Me-Too lige prøve sengen, men ellers opførte de sig eksemplarisk og kunne sagtens være alene på værelset under festmiddagen. På udstillingen havde vi taget hvalpekravlegården med, så hundene kunne ligge inden for indhegningen og slappe af, når de ikke skulle i ringen. Me-Too var i hvalpeklassen, og her klarede hun sig virkelig flot. Først blev hun bedste tævehvalp, og senere på dagen slog hun den bedste hanhvalp og blev dermed Euroshowets bedste hvalp. Misty fik 'kun' et 'very good', men sød så hun ud, især efter at Carina fra Sverige havde børstet hende op. Tak Carina! |
|||||||||||||
Hvalpe-kravlegården var god at hvile i mellem fremvisningerne. | Me-Too skulle prøve sengen. | ||||||||||||
Me-Too blev bedste hvalp på Euroshow 2002. | Misty så dejlig ud i ringen. | ||||||||||||
Vores ophold i Kulmbach sluttede med 'farvel-morgenmad-, hvorefter vores chauffør tog et samlet opstillingsbillede. 10 timer senere kunne vi tage afsked med busdeltagerne. En stor tak til Lisa for et super godt arrangement. Det var bare en god weekend. |
|||||||||||||
Gruppebillede af hele holdet fra Danmark. | |||||||||||||
|
|||||||||||||
Tilbage Nyhedssiden Kennel BlueBerry forsiden |
|||||||||||||