I begyndelsen af maj blev Tumle (fra vores I-kuld) ramt af en bil. Bilen kørte med kun 30 km/t, og selvom det først så ud til, at Tumle var sluppet med skrækken, viste det sig, at hun havde sprængt et ledbånd og fået et benbrud i hasen på venstre bagben. Tumle blev opereret på Københavns Dyrehospital, og derefter fulgte mange uger med to ugentlige skift af forbinding, hvor Tumle hver gang blev beordret i narkose. Beate var ikke glad for det, og vi kunne ikke se det nødvendige i at lægge Tumle i narkose. Derfor kontaktede Beate dyrlæge Birgitte Schjøth, som overtog skiftet af forbinding. Det blev klaret hurtigt og naturligvis helt uden brug af narkose. Tumle kunne i løbet af kort tid slippe af med sin forbinding. Men for at styrke muskulaturen i det dårlige ben, kom Tumle til genoptræning på kurstedet for hunde"Solvang" i Nordsjælland. Her fik Tumle massage og svømning flere gange dagligt i to gange fem dage. Billederne viser Tumle i bassinet. |
|||||
Tumle går nu fint på benet og ser ud til at slippe helt for mén efter uheldet. Tumle er sygeforsikret, og selvom den samlede regning langt oversteg forsikringens maksimum, er det dog en hjælp til regningen. Derfor anbefaler vi altid vores hvalpekøbere at forsikre deres hund, så hurtigt det kan lade sig gøre. |
|||||
Tilbage Nyhedssiden Kennel BlueBerry forsiden |
|||||