Johnny og Becky på scenen sammen med en masse andre racer. | |||||||||||||||||
Lørdag den 31. august var der hundedag i Tivoli. Det er den eneste dag på året, hvor man må tage hunde med i den gamle, traditionsrige have. 10 OESer mødte op, og der i blandt Molly, Iris og Fnuggi fra I-kuldet samt traditionen tro Tobias med familie fra Fredericia. Af vores hunde blev det Misty, som fik lov til at komme med. Først gik vi OESer en samlet tur rundt i haven med holdt ved Aladin, hvor vi nød en øl, en kop kaffe eller hvad man nu havde behov for. Pludselig åbnede himlen sine sluser, og vi måtte krybe sammen under de store parasoller. Men det kunne ikke undgås, at hundene også blev lidt våde. |
Det har stort set ikke regnet hele den sidste del af sommeren - og så lige den dag! Senere var der parade rundt i haven med alle de fremmødte racer - arrangeret af DKK. Paraden sluttede med, at de enkelte racer blev præsenteret på scenen. Her gjorde Johnny og Becky sig flot. Derefter valgte de trætte hvalpe og deres familier at tage hjem. Mens de fire tilbageblevne OESer blev beundret, da de lå foran Hereford Beefstow restauranten lige ved hovedindgangen, nød deres mennesker en øl på terrassen, enige om at det havde været en god dag med stor PR-værdi for vores race. Og så var det jo en god oplevelse for hundene også. Tak til Johnny og familien Dyrvig for de anvendte fotos. |
||||||||||||||||
Molly, Fnuggi, Tobias og Iris efter regnvejret. | Tobias og Misty foran Hereford Beefstows terrasse. | Poul Erik Dyrvig havde investeret i regnfrakker. Flotte, ikke! | |||||||||||||||
Hele flokken samlet til almindelig beundring og fotografering på trappen til Aladdin. | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Tilbage Nyhedssiden Kennel BlueBerry forsiden |
|||||||||||||||||