Søndag kørte vi til Sofiero-udstillingen nord for Helsingborg i Sverige.
Der var tilmeldt syv OES, men kun seks mødte op.
Vi havde tilmeldt Neo (Blue Berry´s One of a Kind), Nuller (Blue Berry´s Perfect Snowflake) og Snowy (Blue Berry´s Pretty Little Snowdrop).
Neo var eneste han. Han fik certifikatet og blev bedst i modsat køn.
Nuller og Snowy fik begge Excellent, og Snowy vandt over Nuller .
Tævecertet gik til Dortes Tessa (Danish Delight Quintessa), og BIR blev Herdis og Yrsas Champion tæve Selma (Great Danish True Fairy-Tale).
Dommer var Pirjo Aaltonen fra Finland, som skrev nogle dejlige lange kritikker med både positive og negative bemærkninger. De kritikker vi læste, var vi helt enige i.
Lene handlede både Neo og Snowy og fik sin sag for, da ingen af dem var særlig godt ringtrænede. Stor tak til Lene, som gjorde det virkelig godt.
Tak til alle for en hyggelig dag.
Udstilling i den smukke Sofiero-park. Nuller med Lis og Snowy med Birte. Bagest Lene.
Neo med Cecilia og Erik.
Lene handlede Neo, og det var lidt af en opgave!
Neo var eneste han - og han fik han-certet.
Nuller og Snowy i ringen.
Lene med Snowy, der gerne ville gå i pasgang.
Lene er superdygtig til at udstille. Her er det Snowy.
Dorte i ringen med Tessa.
Yrsa med Selma og Lotta med CH Great Danish Sunrise After Cloud.
Og så fra den anden side.
Yrsa vandt tæveklassen med hendes og Herdis' champion, Selma.
Til slut blev Yrsa BIR med Selma og Lene BIM med Neo.