Intet varer evigt. Og selvom vi synes, at de hvalpe, vi engang har givet videre til andre hjem, er en naturlig del af tilværelsen, mindes vi ind i mellem om, at vi tager fejl.
To gange i løbet af det sidste stykke tid er vi blevet kontaktet, fordi vores ”gamle hvalpe” ikke længere er hos os.
Den første vi hørte fra var Niels, som fortalte at Ib var gået til de evige hundemarker. Han ville være blevet 10 år til september. Men pludselig sygdom satte en stopper for det.
Kort tid efter fortalte Ove og Doris, at Smilla havde alvorlig sygdom. Hun ville være blevet 11 år her sidst i august.
De to hunde har altid haft en stor plads hos os, og naturligvis efterlader de et tomrum. Vi føler med deres ejere. Samtidig er vi meget taknemmelige over, at de har givet ”vores hvalpe” et langt og dejligt hundeliv.
To gange i løbet af det sidste stykke tid er vi blevet kontaktet, fordi vores ”gamle hvalpe” ikke længere er hos os.
Den første vi hørte fra var Niels, som fortalte at Ib var gået til de evige hundemarker. Han ville være blevet 10 år til september. Men pludselig sygdom satte en stopper for det.
Kort tid efter fortalte Ove og Doris, at Smilla havde alvorlig sygdom. Hun ville være blevet 11 år her sidst i august.
De to hunde har altid haft en stor plads hos os, og naturligvis efterlader de et tomrum. Vi føler med deres ejere. Samtidig er vi meget taknemmelige over, at de har givet ”vores hvalpe” et langt og dejligt hundeliv.
Det sidste foto vi fik af Ib (t.v.) er fra juli i år. Til højre er det Smilla, da hun fyldte 10 år i 2007.