På billedet allerøverst til venstre er det Bobo, Misty, Tumle og Moonie. Øverst til højre er det Bobo, der løber stærkt. Herover til højre står Tumle og puster ud, og til højre er det Moonie, Bobo og Misty for fuld drøn! | ||||||
Det var præcis et år siden, vi sidst havde set Bobo, da vi mødtes med ham og hans familie i en skov ved Hillerød søndag den 10. november. Bobo er Mistys bror - Birte hentede dem begge hjem fra England. Det var dejligt at se, at han har fået fylde og styr på faconen. Og nok så væsentligt: Han havde det dejligste temperament og er en rigtig glad OES. Misty og Bobo var straks på bølgelængde. De spænede rundt i skoven og nød helt oplagt at gense hinanden. Et år er vel også lang tid for dem? Som det måske fremgår af billederne havde vi ikke taget Magnus og Meggie med på turen. Magnus mener, han skal fortælle unge hanner, hvordan man opfører sig. Det ville være synd for Bobo og Misty, som gerne ville lege. Meggie blev hjemme, fordi vi gerne ville gå en lang tur i skoven. Det fik vi gjort i det skønneste solskinsvejr. Vi nød det sammen med Bobos familie, og lovede hinanden, at der ikke skal gå et helt år, før næste gang vi ses. Vi havde i øvrigt taget Tumle med (fra vores I-kuld). Tumles familie var taget på vinterferie, og vi havde fornøjelsen af at passe hende en uge. Mere om det følger snart! |
||||||
|
||||||
Tilbage Nyhedssiden Kennel BlueBerry forsiden |
||||||