De seneste år har vi taget den lange tur til Frankrig for at holde sommerferie. Men vi besluttede os til, at i år skulle det være anderledes.
Vi fik mulighed for at låne Jørgens søsters sommerhus i Ålbæk nær Skagen.
Det var et godt valg. Vi var så heldige at have 14 dage med sol fra en skyfri himmel.
Med os havde vi alle tre hunde, og de nød også dagene med vandreture i plantagerne og på strandene, byture i Skagen og Sæby samt ture op i Råbjerg Mile.
Vi fandt årets første kantareller – små, men de smagte himmelsk.