Keegan, Conrad og Maise var på udstilling første gang. Det fandt sted i Silkeborg 4. september.
Vi mødtes klokken 10,30 og kom først i ringen fire timer senere. Så hvalpene nåede at lege, blive børstet, rulle sig i græsset, blive børstet igen, for - efter atter at have leget i det nyslåede græs - at blive børstet igen.
Vi troede, de var trætte, da de kom i ringen. Men nej. De havde stadig kræfter til at trække deres 'handlere' rundt i manegen. Så lidt ringtræning vil nok være godt, inden næste udstilling!
Dommer var norske Wenche Eikeseth, som med sin venlighed fik hvalpene fint igennem deres første udstilling.
Bedst blev Keegan, som senere i store ring blev 2. bedste babyhvalp på hele udstillingen.
Det var en stolt familien Holm, der senere på dagen kunne tage hjem til Brande med to flotte rosetter.
Udstillingen sluttede, traditionen tro, med en dejlig OES-frokost. Vi mennesker nød udsigten over Silkeborgsøerne, mens hundene snusede rundt og fandt godbidder i græsset.
Conrad med bofællen Guffi, bag ham Maise og så Keegan slapper af i de dejlige omgivelser ved Silkeborg-hallen.
Keegan, Conrad og Maise i ringen.
Conrad bliver børstet klar til showet af Birte, mens ejer, René, får gode råd med på vejen.
Lene handlede Keegan, og han stod bare pænt i ringen.
Henriette handlede Conrad.
Keegan blev bedste baby og gik videre til bedømmelsen i den store ring sidst på dagen. Her fik han en flot anden plads - slået af en dalmatiner-baby. På podiet bag ham står hans familie.
Til højre er det Birte, der står med Maise i ringen. Den norske dommer Wenche Eikeseth var meget venlig og syntes godt om alle tre hvalpe.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden