Hvert år op imod jul plejer vi at mødes med gamle og nye hvalpekøbere for at gå en juletur i Roskilde. Men i år stoppede influenza den tradition. I stedet besluttede vi at udsætte turen til første lørdag i det nye år.
Vores årlige juletur i Roskilde blev således til en nytårstur, der fandt sted 4. januar.
Otte smukke og søde OESer indtog gågaden denne dejlige solskins-lørdag.
Hundene nød de mange mennesker, der ville klappe, og vi måtte svare på mange spørgsmål om hvilken race, hvordan den er, om ikke den kræver meget børstning osv.
God træning for hundene og god PR for racen.
På Stændertorvet stillede vi op til fotografering - og både her og på turen gennem byen blev hundene ivrigt fotograferet af forbipasserende.
Efter turen tog vi hjem til os i Herringløse, og mens hundene hyggede sig under bordet eller i haven, spiste vi en "forsinket" julefrokost. Bagefter spillede vi "gavespil", hvor gaverne primært var ting eller guf til hundene.
Tak til alle jer der kom - vi nød dagen i fulde drag med jer og jeres dejlige hunde.
Her er en stribe billeder fra dagen uden yderligere kommentarer.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden