Ƒor godt fire år siden solgte vi en hanhvalp, Roover fra vores P-kuld, til Gerda og Hein Wijnhoff i Holland. Familien tilbringer meget tid i deres feriehus i Pyrenæerne i Frankrig
De har besøgt os i Danmark, og jævnligt får vi billeder og fortællinger fra alle de oplevelser Roover får.
Roover er den mest berejste OES vi kender. Sammen med familien har han været på ture i deres LandRover gennem Sydamerika, rundt i Tunesien, op til Sibirien og mange andre steder
Vi har opfordret Gerda til at skrive lidt om Roover som hyrdehund, samt sende lidt billeder. Så her er det:
Det er snart fire år siden, jeg kørte til Danmark for at hente min nye OES hvalp, Roover (Blue Berry’s Prince Snowboots) hos Birte Fromberg og Jørgen Brieghel. Birte fortalte mig dengang, om et hyrdekursus specielt for Sheepdogs i Frankrig, hvor vi ofte kommer.
Igennem lang tid har jeg ønsket at prøve fårehyrdning, og derfor besluttede jeg mig for at prøve.
Roover var blot fire måneder gammel på det tidspunkt, og han overraskede alle ved at gøre sit bedste for at samle fårene – trods sin unge alder.
Vi fortsatte med at følge nogle kurser på fåreflokke i Frankrig, men det lykkedes os ikke at finde muligheder for at træne i Holland. Problemet var, at de fleste kurser var forbeholdt Border Collies, og de arbejder på en anden måde, som man kan kalde ”fåre-styring”. Hunden arbejder alene med fåreflokken, mens føreren på afstand giver kommandoer, ofte med fløjte.
I ”fårehyrdning” er hyrden hele tiden tæt på flokken, og hunden hjælper hyrden med at styre fårene.
I gamle dage var det opgaven for Old English Sheepdog at bringe fårene til markedet. Hunden gik mellem vejen og fåreflokken eller stod på et gadehjørne som en slags forhindring.
Når fårene skulle græsse, kontrollerede den græsområdet og sørgede for at fårene blev der.
Det er den traditionelle form for hyrdning.
Siden 2009 har FCI (Fédération Cynologique Internationale) lavet officielle regler for prøver i de to forskellige former for hyrdning:
- Internationale regler for hyrdehunde-prøver– samlende metode (for Border Collies og Kelpies).
- Internationale regler for hyrdehunde-prøver – traditionel metode (andre racer end Border Collies og Kelpies).
For halvandet år siden lykkedes det mig omsider at finde en underviser i hyrdning i Holland. Vi startede træningen mere normalt.
First skulle Roover lære at overskue afgrænsningerne og selv blive uden for området. Så kom det vanskeligste: At følge fåreflokken. Han er rigtig god til at blive i positionen ”klokken 12” mellem flokken og mig. Når jeg går mod højre, går Roover mod venstre.
Han har helt styr på, hvordan han skal arbejde…ofte bedre end mig! Han vil virkelig gerne arbejde for mig, men….han er vældig entusiastisk ved starten af hver dag.
Han løber efter fårene som en hvid bjørn, og så løber fårene i hver deres retning. Så løber han efter og har næsen for tæt på fårenes bagende. Han skal lære at holde mere afstand.
Nogen har sagt til mig, at en OES i gammel tid måske havde flere forskellige opgaver på bondegårdene og var en meget selvstændig hund. Så måske er de ikke så gode til at høre efter???
I hvert fald gælder det for mig om at fastholde kontakten til både ham og fåreflokken på samme tid.
I maj i år prøvede jeg at bestå den første prøve i FCI’s ”HWT” (herding working test). Vi bestod ikke, for fåreflokken blev bange ved synet af Roover, så de ville ikke ud af penfolden, hvor de stod.
Men på den anden side mødte jeg mange andre folk med interesse for hyrdning og med mange forskellige hunde på forskellige niveauer.
Det gjorde mig endnu mere begejstret. Jeg overvejer, om jeg måske skal få en lille flok får selv og øve i ”HWT” prøven og måske også få en chance for at være sammen med nogen, der har en stor fåreflok.
Indtil da vil jeg meget gerne i forbindelse med andre mennesker, der arbejder med deres OES og får. I er meget velkomne til at kontakte mig!

Gerda Wijnhoff
mail: wijnhuis.nl@gmail.com
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
P-kuldet siden forsiden