Hvalpene er otte uger, og når dette læses, har de fleste af dem fået nye hjem.
Bodil og Einar har mærket den ændring, som langsomt er sket med de seks hvalpe. De er nu nået et tidspunkt, hvor der må siges farvel til flokken og nye hjem stiftes. Der skal simpelt hen nye kræfter til at tilfredsstille de små væseners kæmpe appetit på livet.
Fredag kørte vi igen over Storebælt til Tåsinge.
Vi havde aftalt, at de fire hvalpe, som skal til Sjælland, ville vi tage med i bilen om lørdagen.
Det er vores hvalp, Sidse, det er Miley, der skal til Næstved, Wilbur, der skal til Allerød og Sissi, der skal til Farum.
Vi havde vores to voksne hunde med til Tåsinge. Snowy syntes, hvalpene var for vilde, så hendes humør var ikke det bedste. Til gengæld var Tiffany god til at tackle de små. De havde respekt for hendes brummen.
Men mest fik flokken lov til at lege sammen, slås, bide, løbe, larme og nyde livet. En sidste gang med hinanden og med deres mor Nanna.
Bilen var godt pakket lørdag med bure, bamser, tasker og frem for alt de to voksne hunde og fire hvalpe.
Køreturen hjem til os I Herringløse gik forrygende godt. Lidt pib, men ellers intet. De lå bare og sov og nød køreturen.
Godt hjemme fik de fire lejlighed til at drøne rundt i vores have. De faldt til, som om de altid har været der.
Kit og Sofie fra Næstved kom senere på dagen for at hente deres hvalp, Miley, hjem. De har lige mistet Sofus, som også var fra os. Så deres glæde var stor over muligheden for at få nyt liv i huset.
Meldingen herfra er, at natten var lidt urolig, men med kærtegn og kram, gik det fint.
Søndag tog vi vores Sidse og Snowy og Tiffany med i bilen sammen med Wilbur og Sissi.
Wilbur blev først afleveret i Allerød hos Susanne, Sofie og Uffe. Familien forenes, når Arne og sønnen Mikkel kommer hjem i bil med resten af hundene efter en ferie i Spanien.
Men nu er der et par dage, hvor Wilbur kan finde sig til rette, inden han skal møde de øvrige.
Også her er meldingen, at det går godt, og at Wilbur er en meget nysgerrig hund. Han minder i øvrigt på mange måder om en af hundene i huset, OES’eren Luffe, der er far til kuldet.
Vi sluttede med at køre til Farum, hvor Lone og Per tog imod Sissi. Lone og Per har for nylig mistet Simba, som var fra vores N-kuld og kuldbror til Luffe, der er far til kuldet.
Sidse blev tilbudt bideben og fik lejlighed til at ligge tæt ved sin søster Sissi, inden vi drog hjemad med vores to gamle hunde og den lille nye.
Mandag kørte Bodil og Einar til Odense, hvor de aflevererdeLeda til Marianne, som har haft hanhunden Minos fra os tidligere og har ventet længe på en Blue Berry hvalp.
I adskillige uger har Bodil og Einar og vi haft bekymringer, hårdt arbejde - men først og fremmest så fantastisk mange glæder ved at følge Nannas første kuld - Kennel Blue Berry’s R-kuld - blive født, vokse op og blive til harmoniske små væsener, der nu er selvstændige nok til at skifte hjem og få nye udfordringer.
Sissi, tæve.
Wilbur, han.
Miley, tæve.
Rumle, han.
Leda, tæve.
Sidse, tæve.
Kennel Blue Berry's R-kuld. Fra venstre mod højre: Sissi, Sidse, Leda, Miley, Wilbur og Rumle. Herunder er hvalpene 8 uger gamle - i den rækkefølge de blev født.