De slås, de leger, de løber, de udforsker, de bider, de trækker, de rusker. Og de spiser og drikker.
Heldigvis har vejret været godt, så de har tilbragt meget tid uden dørs. Det har samtidig gjort det nemmere for Bodil og Einar (som jo har kuldet boende) at lære dem renlighedstræning.
Hvalpene er overraskende dygtige.
De sover igennem hele natten, og har kun tisset på gulvet indendørs. Når så døren åbnes til hvalpegården, piler de alle sammen ud og besørger deres nødtørft.
I dag ventede en særlig oplevelse: Døren ud til gården var lukket, og hvalpene gik inde i køkkenet. To af hvalpene skrabede på døren, fordi de ville ud. Og så løb de lige ud og satte sig for at besørge. Det er jo en fantastisk moden handling, som vi normalt ser hos voksne hunde. Sjældent hos hvalpe.
I weekenden var vi på Tåsinge. Og for første gang havde vi vores Snowy (som er mormor til kuldet) og Tiffany med.
Da hvalpene endnu ikke er vaccinerede, kunne vi ikke lukke dem sammen. Men de små fik lov til at hilse på de to fremmede, voksne hunde. Det var spændende!
Vi tog en video af mødet. Det gik godt. Nanna lod sig ikke mærke af, at hendes mor pludselig var på besøg, men tog sig bare af sine hvalpe. Snowy var helt klar til at hilse på hvalpene, mens Tiffany var lidt mere forsigtig og lige skulle have accept fra Snowy! Det lover godt for tiden, hvor vi skal sætte vores hvalp sammen med vores voksne hunde.
Om fredagen havde Marianne fra Odense været hos Bodil og Einar og hilse på sin Leda. Og lørdagen gik også med besøg.
Kit og Sofie samt mormor Esther kom fra Næstved. De har lige mistet deres dejlige hanhund Sofus fra vores M-kuld. Udsigten til en hverdag uden en OES, var ikke til at bære. Så de kom for at se på hvalpene. De tog derfra og havde valgt mellem de to hvalpe, som var tilbage. Den lille tæve med sort højre øjenaftegning bliver deres. Miley skal hun hedde.
Lone og Per har netop mistet Simba fra N-kuldet. Alt for tidligt, og de bærer stadig sorgen. Midt i det var det opmuntrende at møde så meget liv! Også for Lone og Per ville et liv uden en OES være ensbetydende med tab af livskvalitet.
Så efter grundige overvejelser blev vi enige om, at Lone og Per får en hvalp fra kuldet. Det er den ene af de hvidhovede tæver, som i daglige tale kaldes Snehvide.
Dermed er brikkerne faldet på plads, og som opdrættere er vi glade for, at hele kuldet ’bliver i familien’.
Bodil og Einar skal have hannen med venstre sort øre, Rumle.
Vi skal have den ene hvidhovede tæve, der skal hedde Sisse.
Susanne og Arne (som har far, Luffe, til kuldet) skal have den han, som har sort venstre øjeaftegning. Han skal hedde Wilbur.
Marianne (som tidligere har haft Minos), skal have tæven med det sorte, venstre ben, hun skal hedde Leda.
Kit og Sofie skal have Miley.
Lone og Per skal have Snehvide, som endnu ikke er navngivet.
