Så er hvalpene blevet 4 uger.
Deres sanser er skærpede, og de reagerer stærkest på lyde og lugte – men også synsindtryk. De er blevet mere sikre til at gå, og for nylig tager de også nogle små løbeture.
For at give dem udfordringer tog vi brædder af hvalpekassen, så de selv kunne løbe fra den kendte kasse og ud på gulvet i deres værelse.
Nu har vi helt fjernet kassen, for de brugte den ikke. Til gengæld ville de gerne have mulighed for at løbe rundt og for at lege med hinanden.
De leger også med Snowy og har så småt fornemmelse for det legetøj, der ligger i værelset.
Forleden tog vi dem ud i det tilstødende køkken. De gik modigt til udfordringen, og nu tager vi dem herud, når de skal spise og bagefter lege.
Så putter vi dem efterfølgende i deres hvalpeværelse – så de voksne hunde kan være omkring os. Alonso og Maise har kigget på hvalpene på afstand og snuset til dem. Men vi lader dem ikke være sammen.
Snowy skal være tryg ved situationen, inden vi gøre mere.
De får stadig Snowys mælk og er gladest for det. Men vi fodrer også med opblødt hvalpefoder iblandet mælkeerstatning.
Hvalpene har haft besøg af deres kommende familier – og man kan se at de nyder at blive nusset.
Inden længe skal husets øvrige rum udforskes, men lige nu skal de bare være trygge med den nye udvidelse af deres verden.

Billederne er som sædvanligt: De nyeste er til sidst!
Tilbage
Q-kuldets side
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden