Et par dage før den tid, vi havde regnet med, besluttede Snowy sig for, at hun ville føde.
Hun var ikke særlig tyk. så vi forventede vel max. 2-3 hvalpe i hende.
Kl. 17,15 tirsdag den 11. marts kom den første hvalp til verden. En skøn, 400 gram stor tæve, der hurtigt gik i gang med at sutte.
Snowy havde lidt veer efterfølgende, men de ebbede ud. Var der kun en hvalp i hende? Snowys udtryk fortalte os, at der var mere under vejs. Men den næste hvalp ville ikke ud.
Et par timer gik, og vi kontaktede den vagthavende dyreklinik – Himmelev Dyreklinik.
Snowy og tævehvalp afsted med os bilen. Røntgenbilledet viste, at der var tre hvalpe mere. Trods presseveer nok, kunne Snowy ikke selv få hvalpen ud, så dyrlægen gjorde klar til kejsersnit.
Først kom to pæne drenge på ca. 350 gram og fulde af energi. Til slut kom den tæve-hvalp som havde blokeret fødselsvejen – hun var desværre dødfødt.
Efter virkelig god og nænsom behandling i dyreklinikken drog vi hjemad med det lille kuld.
Snowy var påvirket af narkosen og ikke begejstret for hvalpene.
Vi lagde hende i hvalpekassen, og de tre hvalpe fik mælk. Som natten gik kom Snowy til sig selv igen, og langsomt begyndte hun at få de rigtige instinkter frem.
Onsdagen tilbragte Snowy hele dagen i kassen hos sine hvalpe – afbrudt af nogle korte gåture. Hun rengør dem, nusser dem og sørger for, at de får nok at drikke.
Første kapitel i Q-kuldets historie er skrevet.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
Den første hvalp er født.
Hos dyrlægen. Der tankes op, inden kejsersnittet.
Snowy venter, mens tæven får mælk.
De to drenge er født.
Onsdag i hvalpekassen. Snowys humør er meget bedre.
Q-kuldet - tæven forrest.