Der er godt nok sket rigtig meget den sidste uge.
Hvalpene er flyttet ind på det lille værelse ved siden af køkkenet. Det støder op til vores soveværelse, så vi kan høre, når de er sultne om natten.
Snowy foretrækker stadig at die hvalpene uden for kassen, og det meste af dagen går hvalpene nu i hele værelset.
De er blevet mere sikre på benene, og de er blevet nysgerrige nu, hvor de både kan høre og se.
De interesserer sig nu også meget for hinanden og bider i hinanden.
For et par dage siden prøvede vi med lidt opblødt hvalpemad – det var dog kun tæven , der var interesseret.
I dag prøvede vi med nogle små kugler (ært store) af hakket kalvekød – det var noget de kunne bruge!
Hvalpene er også begyndt at få besøg både af deres kommende ejere, familien og venner. Det er rigtig hyggeligt og med til at socialisere hvalpene, men vi holder stadig på, at sovetiderne skal holdes, de er jo kun tre uger.
Vi har også fået registreret hvalpene i DKK og deres stambogsnavne er :
Blue Berry´s Queen Nanna
Blue Berry´s Quarryman
Blue Berry´s Quizzical Fellow
Ormekur og negleklipning har de også prøvet – så der sker hele tiden nolget nyt.
Billederne herunder er bragt kronologisk - de nyeste er til sidst