Flere OES-generationer var samlet hos os i påsken.
Vi havde Murphy fra N-kuldet i feriepleje, mens Hanna og Christian var en uge på Mallorca. Murphy er en utrolig sød hund, der gik fint ind i vores flok, efter at mor Maise lige havde fortalt ham om spillereglerne!
Skærtorsdag fik vi besøg fra Ystad. Neo fra O-kuldet kom med Cecilia og Erik til frokost. Samtidig var der lige tid til at tjekke Neo. Han er 8 måneder nu, og pelsen skifter. Det betyder, at der er rigtig mange filtre at bakse med.
Neo kom på bordet, og han skreg og hylede som det jo er helt almindeligt, at hanhunde gør – også selvom man dårlig rører ved dem! Men han fandt ud af, at der ingen vej var uden om, så vi fik hevet hår ud af ørerne og vist hvordan man klarer genstridige filtre med saks og kam uden at ødelægge pelsen.
Neo er en pragtfuld hanhund med en herlig type, synes vi. At han har en dejligt temperament gør ikke sagen dårligere.
Vi gik en tur i det skønne vejr, og der blev godt nok løbet stærkt ud over markerne.
Vores Snowy syntes, det var herligt at kunne lege med Neo, og Alonso fungerede hyrdehund og indfangede de unge lømler, hvis de kom for langt væk fra flokken.
Det blev også tid til et familiefoto. Her var alle generationerne samlet: Misty, som er mor til Maise og Alonso og bedstemor til Snowy fra P-kuldet samt Maise som er mor til Murphy og Neo.
Neo prøver lidt ringtræning.
Murphy, Snowy, Maise og Alonso kigger på inde fra huset.
Snowy var begejstret over, at Neo ville lege med hende.
Legen fortsatte ude på marken.
Dejligt vejr til en gåtur.
To flotte fyre: Først Neo fra O-kuldet.
Så er det Murphy fra N-kuldet.
Alonso, Misty, Maise, Snowy, Murphy og Neo med Birte, Erik og Cecilia.