Lis og Lars Bo i Hvalsø lagde lørdag hus til hvalpedag for P-kuldet. Fem af hvalpene fra P-kuldet mødtes.
Jake og familien kom fra Fyn, Nikki og familien fra Sjællands Odde, Teddy og familien fra Søborg, Snowy og vi kom fra Herringløse, og Nuller bor jo hos Lis og Lars Bo og kuldets mor Toddi.
Det var en glædeligt gensyn, og uden at overdrive kan man sige, at der var fuld damp på fra start til slut!
Mor Toddi syntes, at et par af drengene i kuldet skulle opdrages, så efter at hun havde hilst på sine børn, lod vi hvalpene fræse uden mors indblanding.
Vejret var skønt, og lige uden for Lis og Lars Bos hus er en kæmpe græsmark. Her fik hvalpene lov til at fræse omkring. En af genboerne kom på besøg, og familiens drenge nød gensynet med de store hvalpe, som drengene sidst så, inden hvalpene blev afleveret otte uger gamle. Især Nikki var rigtig glad for gensynet.
Der blev tid til lidt hvalpe-lydighed, og der var kræfter til en lille skovtur, inden vi gik tilbage til huset, hvor Lis og Lars Bo serverede kæmpe lagkage og kaffe.
Sidst på programmet var tjek på børstebordet. Hvalpene kom på skift op og blev børstet og klippet om poter eller fik hår taget ud af ørerne.
Det var en skøn dag, og det var en vidunderlig oplevelse at se så mange af hvalpene fra kuldet have det dejligt sammen. Vi håber, at se de sidste to hvalpe fra kuldet – Roover og Skipper – når vi holder BlueBerry weekend i Jylland senere.
Tusind tak til Lis og Lars Bo, fordi de ville se os – og tak til jer alle der kom og skabte en pragtfuld dag.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
P-kuldet siden forsiden