Lørdag den 26. august mødtes 14 OESer og deres 20 familiemedlemmer til en tur gennem Odenses gader, med efterfølgende frokost på Carlslund og grill aften hos Ulla og Erling, der med deres OES Zizou bor i Odense.
Vi havde Tiffany og Alonso med. Snowy var i løbetid, så hun blev hjemme og holdt Maise ved selskab. Heldigvis havde vi fået Birtes datter, Trine, til at komme og lufte.
I Odense mødtes vi og hilste på hinanden. Herefter gik vi med Ulla som guide gennem parker og langs åen. Her var der rigtig mange grupper af unge, der alle ville hilse på hundene og fotograferes med dem. Derefter gik vi gennem de menneskefyldte gader forbi alle de berømte H. C. Andersen steder – lidt kultur for de to benede.
Vi gjorde holdt ved Bryggeriet på Flakhaven, hvor der blev serveret koldt øl til de tobenede, mens bryggeriet skænkede vand til hundene.
Derefter gik vi tilbage gennem gågaden, og selv om vi fyldte godt i gadebilledet, så vi kun smil – og vi måtte hele tiden standse og svare på spørgsmål om racen, samt lade hundene klappe.
Efter gåturen kørte vi til restaurant Carlslund ved Fruens Bøge. Her havde Ulla og Erling reserveret borde til os under de store parasoller.
Vi havde lang vej hjem og hunde der vente på os, så vi kørte mod Herringløse.
Flere blev dog og lavede hundelege på plænerne ved Carlslund. For til slut at spise middag hos Ulla og Erling.
Tak til Ulla og Erling for det store arbejde med at arrangere en så flot tur. Ja, selv vejret havde de styr på.
Vi mødtes på en p-plads nær Odense å.
Marianne med Minos - dejligt gensyn.
Ulla var turguide.
Lis med Nuller.
Turen begyndte gennem parken ved åen.
Ivan, Bettina og Anne.
Anne med Jake og Jette med Ziva.
Annette og Dorthe og til højre Bodil med Nanna og Einer med Tiffany.
Der er også bakker i Odense!
Kultur på turen: Her gik H. C. Andersen i skole.
Skal vi ikke snart videre...!
Smukke gamle huse.
Mange skulle klappe hundene og snakke med os.
H. C. Andersens hus i baggrunden.
Ivan i snak med forbipasserende.
Endelig! Tid til øl og vand.
På gågaden skulle flere hen og se til vores hunde.
14 OES'er samlet foran statuen af H. C. Andersen.