Lørdag skulle familien Dyrvig fra Frederica komme og hente Louis.
Afhentning er aldrig sjovt. Vi har det bedre med at aflevere hvalpene i deres hjem. Men vi kendte jo Dyrvig så godt og skulle i øvrigt også have Neos familie fra Ystad på besøg samme dag. Så det var fint nok.
De kom og havde deres gamle OES, Me-Too, med, så hun kunne hilse på Louis.
Vi fik drukket en kop kaffe og skrevet papirerne under. Så var det tid til at sige farvel.
Maise snusede lidt til Louis, der fandt sin plads hos Lone på gulvet foran i bilen, og fyldt med hundefoder og hvalpegrej kørte de væk fra vores hus og ud i verden, til et nyt liv for Louis..
Åh hvor vi dog hader det! Vi bliver nok aldrig gode til at slippe hvalpene efter otte ugers intenst samvær. Det skærer i hjertet hver eneste gang. Og vi føler også, vi gør vold på Maise ved at fjerne hendes elskede hvalpe.
Men sådan er livet.
Louis havde haft en fin køretur med indlagt tissepause til Fredericia. Han havde undersøgt sit nye hjem, fået mad og vand og nyt legetøj, sovet lidt og så ellers forsøgt at lære Me-Too bedre at kende. Han syntes det var helt naturligt og spændende, og han sov da også nogle timer den første nat, indtil han vågnede og forlangte at blive underholdt.
Vi ved, at Louis får den bedste tilværelse, en hund kan ønske sig hos Dyrvig.
Vi ønsker dem held og lykke med den lille guldklump.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
Me-Too hilser på Luois og Neo.
Louis er ved at være klar til at rejse.
Maise får et sidste kig på Louis.
Familien Dyrvig med Louis.
Me-Too og Louis ude på en tissepause.
Der ventede nyt legetøj til Louis i Fredericia.
Louis og Me-Too skal lære hinanden at kende.
Det kan godt blive trættende med alle de nye indtryk.