De to herrer stiller større og større krav til tilværelsen.
Jo mere vi tilbyder dem, jo mere forlanger de.
Det er naturligt. Det er dejligt, og selvom det er krævende, nyder vi det!
De er i haven flere gange dagligt. Vejret har været fint, så det er naturligt at lukke dem ud. Under opsyn af Maise og af os.
Men det betyder også, at de ikke bare er begejstrede for at blive lukket ud i den lille gård, der støder til køkkenet, hvor de plejede at gå. De vil ud i haven.
Dagligt kører vi en tur i bilen med dem. I starten bare små ture, men efterhånden lidt længere. Vi slutter med at lukke dem ud et sjovt sted, hvor de kan løbe og snuse nye indtryk til sig.
Forleden lod vi også Maise og Alonso gå med, og det var helt oplagt, at de to hvalpe nød at være med flokken ude på en rigtig tur.
Selvom de motionerer en del, tager de også godt for sig af maden. Så vi har droppet majs-vællingen som tilsætning til den opblødte tørkost. De får nu kun opblødt tørkost suppleret med forskellige godbidder som kogt fisk, hakket kød, og hvad vi ellers har.
Vi har kogt nogle lammeben. De voksne fik det meste af kødet fra benene, og de små fik lov at gnave i dem. og spise et kød der sad tilbage. Det kunne de lide. Deres tænder vokser, biddene er flotte, men tænderne skal bruges.
De slås indbyrdes. Prøver kræfter af, men nyder hinandens selskab. De er inde i en periode, hvor de reagerer stærkere på lyde end før. Men hvis vi støtter dem og opmuntrer dem, når der kommer nye lyder, klarer de det flot.