I oktober sidste år så Louis og Neo hinanden sidste gang her hos os som brødre i det lille O-kuld.
Derefter flyttede Louis til Fredericia og Neo til Ystad i Sverige.
Vi aftalte dengang, at de to hvalpe skulle mødes, når reglerne for at tage hunde fra Danmark til Sverige blev lempet 1. januar.
Vi havde derfor glædet os rigtig meget til den 22. januar, som var den dag vi havde aftalt at mødes i hvalpenes gamle hjem, i Herringløse.
Lone og Poul-Erik Dyrvig kom med Louis fra Fredericia, og Cecilia og Erik Löfgren kom med Neo fra Ystad. Der gik ikke mange sekunder, efter at de to havde hilst på hinanden, før de huskede klart, at de var brødre og i familie.
De legede voldsomt, som kun kuldsøskende gør det. De nussede hinanden og bed efter hinanden, og nød virkelig hinandens selskab.
De skulle dog også lige møde deres gamle flok. Mor Maise fik hurtigt fortalt dem, at vel var de søde, men de trængte nok til lidt opdragelse. Bedstemor Misty hjalp til med opdragelsen, og Alonso tog det hele med stor hanhunde-værdighed. Snart var de to passet ind i deres gamle flok, og alt var fred og idyl.
Efter frokosten gik vi en tur i snevejret. De to brødre fik lov at drøne rundt på markerne uden for vores hus. De nød det, og vi andre nød i fulde drag at opleve deres gensynsglæde.
Ligesom vi også nød at se, hvor dejligt de har udviklet sig. Smukke drenge!
Da dagen var omme, aftalte vi, at det ikke skal være sidste gang, de to hanner og deres familier mødes.
Maise synes lige, at Louis skal opdrages lidt.
Men man er vel en lydig dreng, der gør som mor siger......
Maise, Alonso, Neo og Louis.
Neo hilser på Alonso.
Alonso og Neo.
Cecilia med Neo.
Ingen af hvalpene brød sig om at få fjernet hår i ørerne.
Fin dreng!
Vi gik en tur på markerne uden for vores hus. Det var begyndt at sne, og det syntes alle hundene godt om.
Louis og Neo sammen igen.