Det er 10 år siden, Maise fødte sit sidste, lille kuld.
Det var en inseminering, vi havde set frem til. Far var CH Brinkley Sir Jonny, og vi havde lavet en aftale om at få sendt sæd over fra England, når det var tid.
Desværre var der kun tre hvalpe i kuldet, og den ene af de tre hanner var dødfødt og blokerede for de andre. Så der måtte kejsersnit til.
Men de to hvalpe, der kom, var til gengæld fantastisk dejlige - to frække og smukke hanner, Neo og Louis.
I dag er kun Neo tilbage. Han bor hos Cecilia og Erik i Ystad, og Neo er far til Snowys kuld - Q-kuldet. Nanna fra Q-kuldet er mor til R-kuldet, hvor vi selv har Sidse.
Fra Ystad har vi i anledning af 10-års fødselsdagen fået denne beretning:
"Neo er stadig en ung hund, der elsker at løbe rundt i haven med en morgensko, og han har en overflod af legetøj i sin kurv, som han dagligt leger med.
Han er sund og er meget god og venlig.
Han kan lide legetøj, kyllingechips, børn og andre hunde, hvis de er tæver!
Han kan ikke lide fyrværkeri, torden og regn ... så hopper han i seng til sin menneskefar og -mor."
Stort tillykke til Neo med de 10 år. Vi er sikre på, han får masser af lækre godbidder og bliver godt og grundigt forkælet.
Neo i sin have i Ystad, hvor han bor sammen med Cecilia og Erik. Til højre et par fotos af Maise med Neo og Louis, da de første dag skulle ud og hilse på verden i deres fødehjem i Herringløse.
Herunder : Maise med sine nyfødte hanner.
Neo er en glad hund, der har sin faste plads i sofaen i hjemmet i Ystad. Her har han naturligvis også masser af legetøj.