Hun blev straks accepteret i flokken; så meget, at Maise mente, hun skulle forsvares over for en fremmed hund der kom lidt for tæt på.
Smilla måtte dog bæres en del på turen for ikke at belaste hendes ben.
Bagefter fik vi kaffe og skålede i et glas bobler og spiste kransekage og chokolade.
På den måde fik hundene en god oplevelse, inden de skulle hjem til nytårs aften, og vi andre fik lejlighed til at sige hinanden tak for et fint år med mange skønne, fælles oplevelser.
Flere var inviteret til turen, men måtte desværre melde fra.
Vi håber at se jer i år – den 31. december.
Nu hvor det er blevet en tradition.
Mon ikke det er ved at blive en tradition, at vi på årets sidste dag mødes til en gåtur i skoven.
Deltagerne på dette års tur mener i hvert fald, at tonen er slået an til noget der må fortsætte.
Lene, Kim og Emil med Muddhi, Lone og Per med Simba, Susanne, Arne og Sofie med Luffe og deres nye hvalp, Smilla, mødtes 31. december i Hareskoven sammen med os og vores Misty, Maise og Alonso.
Det regnede dagen før, og det regnede dagen efter – men netop på årets sidste dag var det solskin og let frost. Skønt vejr til en gåtur.
På turen viste Smilla sig som en meget fornuftig hvalp, der forstod at omgås både voksne hunde og fremmede mennesker.
Smilla blev båret af og til for at skåne hendes hvalpe-ben.
Det var skønt solskinsvejr.
Smilla gik fint ind i flokken lige fra starten.
Vi gik tur i Hareskoven.
De voksne hunde havde travlt med at finde spændende dufte.
Gamle Misty havde det fint med tempoet, når Smilla blev båret.
Forbipasserende skulle hilse på vores hunde.
Smilla og Muddhi.
Arne og Smilla.
Til slut skulle der skåles for et godt år med mange dejlige, fælles oplevelser.