Vi havde fornøjelsen af at passe Silas omkring årsskiftet 2000-2001. Tina skulle have nattevagter, og det var ingen god ide at lade Silas være alene i hendes lejlighed inde i København.
Selvom han ikke reagerer på fyrværkeri eller skud, var det alligevel for stor en risiko at løbe. Der er trods alt rimelig meget drøn på skyderiet derinde. Modsat herude hos os.
Silas var utrolig glad for at hilse på flokken igen. Ganske vist var han lidt fjollet til at begynde med, og Magnus fortalte ham hurtigt og ganske fornuftigt, hvem der er flokfører i huset.
Magnus knurrede højt og lagde sin forpote på Silas ryg. Derefter elskede Silas Magnus højt - juhuu en rigtig førerhund!
Vi nød at have ham her i huset, og han trivedes godt i flokken.