Et nyt år begynder, og vi ser frem til igen at møde alle ’vores hvalpe’. Enten ved de forskellige arrangementer, ved uforpligtende besøg hos dem eller os, eller blot i form af billeder og mails.
Vi ser også frem til at møde alle vores OES-venner i Danmark og udlandet.
2009 gav både glæder og sorger.
I januar måtte vi sige farvel til Magnus, og i august blev det Moonies tur.
Det var hårdt at miste vores gamle hunde, som havde været en stor del af vores liv gennem de sidste 12-13 år.
Også familien Dyrvig måtte sige farvel til Tobias fra vores H-kuld, kort tid efter at han var blevet 11 år.
Heldigvis har vi jo stadig Misty, Maise og Alonso, som giver os masser af glæder.
En af årets største glæder var, da Maise nedkom den 30. august med 10 dejlige hvalpe.
Vi vil også mindes vores dejlige weekend på Tåsinge og vores juletur i Roskilde og efterfølgende frokost hos os.
Men vi har jo også mødt ’vores hvalpe’ mange andre gange i årets løb og glædet os over, at de alle trives hos deres familier.
I december fik vi masser af herlig sne. Hundene nød at drøne ud over de sneklædte marker, og vi nød at have rene hunde, hver gang de kom ind.
Vi har fået en bunke skønne fotos af Blue Berry hunde i sneen. Dem kan I se her sammen med en håndfuld af vores egne i sneen.
Murphy fra N-kuldet
Basti fra M-kuldet
Cheekie fra N-kuldet
Henry fra N-kuldet
Coco fra M-kuldet
Dina fra N-kuldet
Valde fra L-kuldet
Luffe fra N-kuldet
Simba fra N-kuldet
Panda fra N-kuldet
Nessa fra N-kuldet