Det er 12 år siden, vores søde Maise og Torben og Dorthe-Maries pragtfulde Tino mødte hinanden for første gang. Et møde der resulterede i to gode parringer og et skønt kuld på 10 hvalpe.
Årene er gået, og desværre er ikke alle N-hundene hos os længere.
Fia og Christian måtte tidligt sige farvel til Rufs.
Lone og Per måtte også tage afsked med deres elskede Simba, kort før kuldet fyldte 10 år. Til gengæld fylder nu Sissi fra R-kuldet i deres stuer.
Bettina og Søren har taget afsked med Ludvig.
Niels tog den tunge beslutning og gav sin elskede Henry fred.
I løbet af det sidste år har Beate måttet sige farvel til Panda.
Men fem af hundene lever og har det rigtig godt, selvom den høje alder naturligvis sætter sit præg. Især på benene og ledene, der ikke er så stærke mere.
Vi har fået billeder og korte eller lange historier om de fem hunde fra deres familier.
Tak for det.
Og til alle N-kuldets familier: Tusind tak, fordi I har givet dem en god tilværelse. Hvad kan man ønske sig mere, når man som opdrætter er med til at sætte liv i verden og derefter sender ens guld ud i livet!
Billedet til venstre viser Maise med sit nyfødte kuld
Årene er gået, og desværre er ikke alle N-hundene hos os længere.
Fia og Christian måtte tidligt sige farvel til Rufs.
Lone og Per måtte også tage afsked med deres elskede Simba, kort før kuldet fyldte 10 år. Til gengæld fylder nu Sissi fra R-kuldet i deres stuer.
Bettina og Søren har taget afsked med Ludvig.
Niels tog den tunge beslutning og gav sin elskede Henry fred.
I løbet af det sidste år har Beate måttet sige farvel til Panda.
Men fem af hundene lever og har det rigtig godt, selvom den høje alder naturligvis sætter sit præg. Især på benene og ledene, der ikke er så stærke mere.
Vi har fået billeder og korte eller lange historier om de fem hunde fra deres familier.
Tak for det.
Og til alle N-kuldets familier: Tusind tak, fordi I har givet dem en god tilværelse. Hvad kan man ønske sig mere, når man som opdrætter er med til at sætte liv i verden og derefter sender ens guld ud i livet!
Billedet til venstre viser Maise med sit nyfødte kuld
Luffe bor hos Susanne, Arne, Sofie og Uffe i Allerød. De fortæller:
Luffe er stadig den mest trofaste, hengivne, kloge og fornuftige hund, man kan forestille sig. Han er den ubestridte fører af vores hundeflok, og trods aldringstegn udfordrer ingen Luffes lederskab. Han forvalter sin rolle med ro og myndighed.
Luffe er glad og altid logrende. Han elsker at være med familien og er med os alle vegne. Han er altid klar som velkomstkomité hver gang et familiemedlem kommer hjem.
Turene er blevet kortere og langsommere. Der går mere tid med at snuse og med at sove tungt efter turene. Han er med årene blevet mere og mere viljefast, og tingene tager den tid, han synes de skal tage. Der er kommet flere særheder til med tiden, og på forunderlig vis har han fået os mennesker opdraget til opfylde hans ønsker.
Vi nyder hver dag med vores gode gamle ven
Luffe er stadig den mest trofaste, hengivne, kloge og fornuftige hund, man kan forestille sig. Han er den ubestridte fører af vores hundeflok, og trods aldringstegn udfordrer ingen Luffes lederskab. Han forvalter sin rolle med ro og myndighed.
Luffe er glad og altid logrende. Han elsker at være med familien og er med os alle vegne. Han er altid klar som velkomstkomité hver gang et familiemedlem kommer hjem.
Turene er blevet kortere og langsommere. Der går mere tid med at snuse og med at sove tungt efter turene. Han er med årene blevet mere og mere viljefast, og tingene tager den tid, han synes de skal tage. Der er kommet flere særheder til med tiden, og på forunderlig vis har han fået os mennesker opdraget til opfylde hans ønsker.
Vi nyder hver dag med vores gode gamle ven
Dina bor hos Birte og Carl i Maarslet. De skriver:
betragtning af at der kun er få dage til man fylder 12 år, går det da meget godt. Dina leger, men knap så vildt som for et par år tilbage – lige med undtagelse af når Morten, hendes ”storebror” (50 år) kommer på besøg. Så går den vilde jagt igen. Jo, også i det daglige, når man lige har sat sig i sofaen for at læse dagens avis, står Dina med et stykke legetøj i munden og med et blik, der ikke er til at tage fejl af, fortæller hun, at så er det med at komme op af sofaen og lege, hvilket betyder, at man skal forsøge at tage legetøjet fra hende. Og det prøver man så, ja, man kan da ikke andet.
En lille skavank har dog meldt sig, for hun er ikke så hurtig til at komme op på 4 ben, når hun har ligget og hvilet sig på gulvet. En samtale med dyrlægen om problemet førte til en recept på et medikament, Loxicom, der skal dryppes på hendes aftensmad, Det hjalp, så nu kan hun igen få bagdelen med sig og komme hurtigt på benene.
Vi går hver dag tur i skovene omkring os. Før gik vi ca. 3 km, men nu har vi sat etapen ned til 2 km, for ellers ville hun til sidst gå ret langsomt. Men hun er nysgerrig, og alt interessant i skovbunden skal da undersøges. Og næsten alle skovgæster vil hun gerne hilse på, for så bliver hun klappet, og det er noget der passer hende. Hendes gode OES-ven Uffe i Solbjerg ser hun af og til i hundeskoven, men da han kun er 2 år, må hun engang imellem, når han bliver for vild, sætte ham på plads.
12 år er jo en høj alder for en OES. Vi må da se i øjnene, at det slutter en dag, og det vil blive en sorgens dag. Men nu skal man jo ikke tage sorgerne på forskud, og vi håber da på, at vi må have hende hos os et godt stykke tid
betragtning af at der kun er få dage til man fylder 12 år, går det da meget godt. Dina leger, men knap så vildt som for et par år tilbage – lige med undtagelse af når Morten, hendes ”storebror” (50 år) kommer på besøg. Så går den vilde jagt igen. Jo, også i det daglige, når man lige har sat sig i sofaen for at læse dagens avis, står Dina med et stykke legetøj i munden og med et blik, der ikke er til at tage fejl af, fortæller hun, at så er det med at komme op af sofaen og lege, hvilket betyder, at man skal forsøge at tage legetøjet fra hende. Og det prøver man så, ja, man kan da ikke andet.
En lille skavank har dog meldt sig, for hun er ikke så hurtig til at komme op på 4 ben, når hun har ligget og hvilet sig på gulvet. En samtale med dyrlægen om problemet førte til en recept på et medikament, Loxicom, der skal dryppes på hendes aftensmad, Det hjalp, så nu kan hun igen få bagdelen med sig og komme hurtigt på benene.
Vi går hver dag tur i skovene omkring os. Før gik vi ca. 3 km, men nu har vi sat etapen ned til 2 km, for ellers ville hun til sidst gå ret langsomt. Men hun er nysgerrig, og alt interessant i skovbunden skal da undersøges. Og næsten alle skovgæster vil hun gerne hilse på, for så bliver hun klappet, og det er noget der passer hende. Hendes gode OES-ven Uffe i Solbjerg ser hun af og til i hundeskoven, men da han kun er 2 år, må hun engang imellem, når han bliver for vild, sætte ham på plads.
12 år er jo en høj alder for en OES. Vi må da se i øjnene, at det slutter en dag, og det vil blive en sorgens dag. Men nu skal man jo ikke tage sorgerne på forskud, og vi håber da på, at vi må have hende hos os et godt stykke tid
endnu. Om hun har unoder? Jo, hun elsker at gå i lag med løse gulvtæpper, som hun smider rundt med, så det bagefter ligner Jerusalems ødelæggelse. Men hun slipper da godt fra det.
Rigtig god 12-års fødselsdag til jer alle sammen!
Rigtig god 12-års fødselsdag til jer alle sammen!
Geisha bor hos Marianne og Jan i Balle. De fortæller:
Geisha har med sine 12 år det fint fysisk og der har ikke været behov for ekstra dyrlægebesøg.
Hun sover måske lidt mere end tidligere og gåturene er måske også blevet lidt kortere. Selvom hun ikke har svære problemer med bentøjet så skåner vi hende nu alligevel ved at have en sliske hun kan gå på fra bilen.
Hun er jo blevet en decideret udehund og føler helt sikkert, det er en straf at være inde, så det sker da hun har lakrids i ørene, når vi kalder. Til gengæld er hun rigtig dygtig til at gå ind i brusenichen med det samme inden hun skal på bordet. Rutinerne er blevet meget vigtige og skal overholdes, særligt når det er hendes spisetid, så går hun i vejen for os, indtil vi har forstået hvad vi skal og hvad hun vil. Hun er vores barnebarns et og alt, så der nusses fra morgen til aften, når de er sammen - og hun elsker det.
Geisha har med sine 12 år det fint fysisk og der har ikke været behov for ekstra dyrlægebesøg.
Hun sover måske lidt mere end tidligere og gåturene er måske også blevet lidt kortere. Selvom hun ikke har svære problemer med bentøjet så skåner vi hende nu alligevel ved at have en sliske hun kan gå på fra bilen.
Hun er jo blevet en decideret udehund og føler helt sikkert, det er en straf at være inde, så det sker da hun har lakrids i ørene, når vi kalder. Til gengæld er hun rigtig dygtig til at gå ind i brusenichen med det samme inden hun skal på bordet. Rutinerne er blevet meget vigtige og skal overholdes, særligt når det er hendes spisetid, så går hun i vejen for os, indtil vi har forstået hvad vi skal og hvad hun vil. Hun er vores barnebarns et og alt, så der nusses fra morgen til aften, når de er sammen - og hun elsker det.
Murphy bor hos Hanna og Christian. De skriver: Murphy har det meget svært med bevægeapparatet efterhånden, men han er stadig glad og den samme fantastiske hund som han altid har været.
Vi har efterhånden fundet et udmærket niveau på smertestillende piller, så selvom han ikke just er let til bens, og selv om turene sjældent er mere end nogle 100 meter, klarer han sig flot af en gammel hund at være. Tænk at der er gået 12 år! Da vi fik ham ville jeg have været lykkelig for at få at vide at han ville nå den alder, men nu er det jo slet ikke nok. Vi forkæler ham alt vi kan og håber at han holder et godt stykke endnu.
Vi har efterhånden fundet et udmærket niveau på smertestillende piller, så selvom han ikke just er let til bens, og selv om turene sjældent er mere end nogle 100 meter, klarer han sig flot af en gammel hund at være. Tænk at der er gået 12 år! Da vi fik ham ville jeg have været lykkelig for at få at vide at han ville nå den alder, men nu er det jo slet ikke nok. Vi forkæler ham alt vi kan og håber at han holder et godt stykke endnu.
Nessa bor hos Søren og Rie i Aalborg. De fortæller:
Her går det godt, Nessa er stadig på arbejdsmarkedet, tror det passer hende fint. Hun døjer lidt med bentøjet, så gå ture er reduceret til lufteture på arbejdet og i haven hjemme.
Hun har fået foretaget en biopsi af hendes forben (knoglen) og den venter vi svar på, hun er på smertestillende som forsøg for at støtte hendes ben.
Vi begrænser leg med bolde og pinde (hvilket hun synes er træls) for at skåne hende.
Hendes snigende tæppe trick er blevet udvidet til at hun dagligt går i sofaen, og hun for lov til det J.
Hun nægter at ligge på børstebordet længere end 30 min. Så saksen bliver brugt flittigt til totter, hun får det faktisk lidt som hun vil her på sine gamle dage.
Vi nyder hver dag med hende, og ved godt, at vi nærmer os en udløbsdato.
Her går det godt, Nessa er stadig på arbejdsmarkedet, tror det passer hende fint. Hun døjer lidt med bentøjet, så gå ture er reduceret til lufteture på arbejdet og i haven hjemme.
Hun har fået foretaget en biopsi af hendes forben (knoglen) og den venter vi svar på, hun er på smertestillende som forsøg for at støtte hendes ben.
Vi begrænser leg med bolde og pinde (hvilket hun synes er træls) for at skåne hende.
Hendes snigende tæppe trick er blevet udvidet til at hun dagligt går i sofaen, og hun for lov til det J.
Hun nægter at ligge på børstebordet længere end 30 min. Så saksen bliver brugt flittigt til totter, hun får det faktisk lidt som hun vil her på sine gamle dage.
Vi nyder hver dag med hende, og ved godt, at vi nærmer os en udløbsdato.