De sidste par døgn er det gået stærkt med hvalpenes udvikling. Alle er begyndt at gå på alle fire ben. Ikke stabilt, men dog en god begyndelse. Alle er begyndt at åbne øjnene. Små sprækker bliver større og større.
Hidtil har hvalpekassen stået i vores soveværelse, så vi fra vores seng kunne holde øje med, hvad der foregik.
Men da Maise fik lyst til at sove uden for kassen og kun gå derop, når der skulle fodres, syntes vi, det var på tide at flytte hvalpekassen ind i et andet værelse.
Mens Maise lå på gulvet i soveværelset med hele kuldet, skruede Jørgen hvalpekassen fra hinanden og satte den op i værelset ved siden af.
Birte hentede så alle hvalpene ind i deres nye rum, og satte dem tilbage i hvalpekassen.
Maise syntes ikke umiddelbart om idéen. Der skal være streng orden i hendes verden. Men hun fandt sig hurtigt til rette med, at hvalpene var lige bag den lukkede dør.
I nat har alle hunde så for første gang, siden kuldet blev født, sovet på deres vante pladser omkring vores seng. Maise lyttede efter, om hvalpene sagde lyde fra værelset ved siden af. Gjorde de det, kom hun hen og puffede til os, så vi kunne åbne døren og lukke hende ind og fodre dem.
Det gav os mennesker en mere normal nat, selvom vi ikke kunne lade være med at ligge og lytte efter, om de nu peb derinde. Men det er dog et skridt nærmere normale tilstande.
Næste skridt bliver, at vi lader hvalpene være i hele værelset.
Men det vender vi tilbage til!
Øverst: Maise med halvdelen af kuldet, mens Birte tager den anden halvdel ind i deres nye værelse.
Maise tjekker, om alle hvalpene nu også er med og har det godt.