Et stort tillykke til vores N-kuld på deres 5 års dag.
10 dejlige hvalpe kom til verden den 30. august 2009. Mor til kuldet var vores dejlige Maise. Far var skønne Tino.
Desværre måtte en af hvalpene, Rufs, forlade denne verden alt for tidligt på grund af cancer, men de øvrige ni lever i bedste velgående.
Vi har bedt familierne sende et billede og en lille beskrivelse af deres hund.
Tak for de mange skønne billeder (som det var svært at vælge imellem), og de mange flotte ord.
N-kuldets hjemmeside
Henry – bor hos Niels i Fredericia.
Henry vejer 38-39 kg og tror han er en Ferrari – hopper og danser, også på trapperne – uden tegn på at hans HD generer ham.
Murphy - bor hos Hanna og Christian i Kokkedal. Familien består desuden af lille Simone og vil blive forøget med en lillesøster i disse dage.
Murphy er en rigtig hygge- og familiehund, der elsker en dukkert.
Simba – bor hos Lone og Per i Farum.
Simba er blevet kæmpe stor, men utrolig sød og kærlig. Han elsker alle dyr og mennesker, og er bestemt ikke en vagthund. Han er ikke god til at gå i snor, men elsker det frie liv. Han er højt elsket.
Luffe – bor sammen med Susanne og Arne, deres fire børn og fire tæver (to OESer og to Cottoner).
Luffe er en klog og meget familiekær hund, og er en god flokfører for de fire tæver.
Han er lydig, men kan godt være lidt ”skarp” overfor fremmede hanhunde. I april i år blev han far til 7 dejlige hvalpe, hvoraf den ene tæve nu bor hos ham. Luffe er højt elsket af hele familien.
Geisha – boede først hos Elsie, som desværre døde. Nu bor hun hos Lillian i Grenå.
Geisha mødes her tit med sin søster Panda.
Nessa – bor hos Rie, Søren og Simon i Klarup lidt udenfor Ålborg.
Nessa er hver dag med på arbejde, og det synes hun er hårdt. Billedet er en arbejdssituation sammen med familiens anden hund.
Dina - bor med Carl og Birte i Mårslet ved Århus.
Dina er OES nr 4 i familien. Hun er sød og kærlig, men stædig og gør tingene, når hun vil. Hun er elsket og holder familien i gang.
Panda – bor hos Beate og Anders i Ebeltoft.
Om Panda skriver Beate: Hun er den skønneste og gladeste hund, der giver os masser af glæder hver dag og smil på læben. Hun elsker at lege og komme med på eventyr. Hun er godheden selv mod dyr og mennesker.
Ludvig – bor hos Bettina, Søren og deres tre børn i Slagelse.
Med de tre børn i huset er der altid nogen at lege med, så Ludvig er en rigtig familiehund.
Til slut et par fotos af dejlige Rufs, der fik et alt for kort liv, som til gengæld var fuld af stor kærlighed. Vores tanker går til Fia og Christian, som nu har fået en skøn ny OES - heldigvis.
Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden
N-kuldet 8 uger gamle.