Livet i hvalpekassen har i øjeblikket sine rutiner nat og dag. Cirka hver anden time skal der fodres, og Moonie bevæger sig for det meste pænt ind til hvalpene, når de skriger på hende. Der var lige en nat, hvor hun vist mente, det var på tide at lære hvalpene at sove igennem. Men hun fandt ud af, at det ikke rigtigt nyttede. For hvalpene ville have mad, og menneskene i huset var ikke glade for at høre på hvalpenes skrigeri, så Moonie blev beordret i kassen. Ellers er alt, som det skal være. Den store han er blevet endnu større. En rigtig grovæder. Til gengæld har et par af de hvalpe, som vejede mindst ved fødslen overhalet kammeraterne inden om. Sådan er det bare. Pigmentet på næserne vokser pænt frem, og vi har en anelse om, at det ikke varer så længe som vi troede, før der kommer øjne, så de små kan se hinanden, deres kære mor og menneskene, der flokkes om dem!
Tilbage Nyhedssiden Kennel BlueBerry forsiden