Hvalpene er nu blevet en uge, og de har næsten alle fordoblet deres fødselsvægt.
Moonie kan forlade kassen for kortere perioder, eller hun ligger uden for kassen og betragter de små, som bevæger sig ret så livligt rundt i kassen med deres tykke maver.
Hvalpenes kommende familier venter utålmodigt på, at hvalpene bliver omkring to uger, så der er mulighed for at komme på besøg.
Moonie skal have et par uger til at få den fornødne ro og tro på, at ingen tager hvalpene fra hende. Ventetiden bruges til at finde på navne. Både til stambogen og kaldenavne.
Blandt de sidste er: Nanna, Tumle, Fnuggy og Victor.
Det bliver spændende at se, hvem der kommer til at hedde hvad. Hvalpene skal stambogsføres og dermed navngives, når de er to uger gamle.

Tilbage
Nyhedssiden
Kennel BlueBerry forsiden