Blandt de 10 OESer var Smilla (fra vores G-Kuld), Tobias (fra H-kuldet) samt vores egen Moonie (der jo erSmillas kuldsøster).
Smilla og Moonie var blevet 2 år den 24. august, og derfor var de for gamle til at få resultatet registreret i DKK. Men Tobias var lige fyldt 1 år og dagens yngste hund.

Testen bestod af en række små øvelser.

• Hilse, tage kontakt til fremmede personer - og lysten til at gå med en fremmed.
• Lege-lyst og lysten til at tage fat i legetøjet og ruske det.
• Jagtlysten - her kunne vi se, at hvalpene har arvet en stærk jagtlyst fra Meggie.
• Passivitet - hvor det gælder om at se hundens adfærd, når der ikke sker noget.
• Pludselige hændelser: En kedeldragt springer op (syn) og nogle metalplader falder ned (lyd) - de blev taget rimelig roligt.
• Fremmede personer: To spøgelser nærmerede sig fra buskadset; dem var hundene ikke glade for, især Moonie fandt det mest sikkert at stikke af og gå ned og ligge sig hos flokken. Spøgelserne virkede skræmmende. Da spøgelset var blevet forvandlet til et menneske (havde fået dragten af) ville Tobias godt hilse, mens Moonie skulle kaldes kraftigt på.
• Skud - affyret under leg og passivitet. Nogle af hundene kunne fint genoptage legen, mens andre blev mere påvirket - dog uden at flygte.

Efter testen var det godt med lidt afstressning i form af leg og en godbid, inden testlederen forklarede hundeføreren om testens udfald.

Testen blev optaget på video for alle hundenes vedkommende, og det bliver spændende at se, om vores race kan leve op til den føromtalte ønskeprofil. Spørgsmålet er, om vi avlsmæssigt kan nærme os ønskeprofilen i kommende generationer?

Her i huset var der livlig debat om testen. Vi er ikke helt enige i dens gavnlige virkning.
Væsentlige spørgsmål at stille er f.eks: Hvad får en almindelig hundejer ud af testen? Bør der ikke være en opfølgning, hvor testens resultater kan overføres til almindelige, dagligdags hændelser?
Er ønskeprofilen i virkeligheden urealistisk, fordi den er udtryk for, hvordan vi som mennesker mener, vores hund bør være - snarere end hvordan en hund reelt reagerer? Er det f.eks. rimelig at forlange, at en hund, der det ene øjeblik tænder meget på en høj lyd, det næste øjeblik, upåvirket går hen og undersøger tingen?

Under alle omstændigheder er det spændende at arbejde med - især som opdrætter. Og for os har det været ganske spændende at se, hvordan vores hunde reagerede, fordi vi jo allerede har fået dem testet som hvalpe.